|
Post by Missøh on Oct 7, 2006 8:08:41 GMT -5
Opretter LD igen, da nogen blev ked af at jeg slettede hende.
Navn: Little Dream kælenavn: Little Devil (kom hendes veninde en gang til at kalde hende, siden har hun insisteret på at blive kaldt det, da 'Little Dream' efter hende mening, er for PLAT!) alder: køn: Hoppe højde: 1.55 race: Araber Nr: 1 historie: Blev født i en stoooor flok. Jeg syntes det var ok. Jeg legede meget og var 'det søde hoppeføl i flokken'. Juhuu.. Hvem fanden gider at ha' den titel? Men jeg var nu meget tilfreds med livet og sådan. Faktisk havde jeg også en halvbror. Ved ikke hvad han hed, og så egentlig aldrig særlig meget til ham. Ved ikke hvad der skete, men ingen kunne li' ham. Til sidst var han der bare ikke mere. Mystisk!!!? Men det tænkte jeg ikke over, og levede bare videre, indtil jeg en dag overhørte et par hopper snakke om min halvbror. Hans navn kender jeg stadig ikke. Men da gik sandheden op for mig, og jeg stak af en nat. Dengang var jeg 2 år, og fuld af krudt. Jeg ville opleve verdenen. Jeg kom til forskellige flokke. I nogle af flokkene gloede de bare på mig og sagde et eller andet med at jeg lignede en eller anden? Hmm ? Så afviste de mig, og jeg måtte søge videre. Men en dag skete det for mig. Jeg blev dødforelsket. I en smuuuuuuuk hingst. Det var okay, vi havde det skønt, men.. ? Så pludselig droppede han mig til fordel for min veninde. Kæft, jeg blev sur. Altså han havde jo ikke været utro,,. Men jeg blev såret, troede at han var anderledes. Så fortsatte jeg. Nu er jeg kommet hertil. personlighed: Let at såre, men viser det ikke. Er hård. Ellers er hun en fin veninde. Ikke specielt hingste-gal. Leder efter hendes forsvundne bror. Men tror ikke hun finde ham. elsker: Venner, familie, m.m.. hader: Fugle. De skider på én, og det er så skide svært at få af igen! (Ha-ha? Fik I den? Skide svært!) god til: Charmerer. Er god til det der flirte-noget, men gider ikke rigtig flirte. dårlig til: At få fugleskid af hårlag og man. Men det sværeste af det hele synes hun nu er at stå på hovedet og synge nationalsangen. stjernetegn: [Kommer]
flok: Strejfer
|
|
|
Post by surprise on Oct 7, 2006 13:47:34 GMT -5
((Ja jeg blev meget ked ))
|
|
|
Post by surprise on Oct 7, 2006 14:01:24 GMT -5
Navn: Shinea of Tanozir kælenavn: Shinea, Shine, Sine, Nea, Shi osv men mest Shinea & Shine. alder: 5-6 år. køn: Ja smukkere end jomfru Maria (Hoppe) højde: race: Ørken hest. Nr: historie: Jeg var ved mennesker da jeg blev født jeg var der længe og levede godt Men en dag gik der ild i stalden. Jeg gik af mok for at komme væk så jeg fik lågen sparket op. Jeg flygtede alt hvad jeg kunne og håbede på at finde nogle andre heste men indet resultat er nu noget her til. personlighed: Sød og rar, meget stile men er et kæmpe snakke hoved når man fårst kender hinde rigtig. Hun virkerlidt tilbage holdt. Og hun ville nok være den mest populære hest vis hun ikke var sådan tilbage holdt hun er meget sky. Men hun er også sej! elsker: Sine Venner evt. Kæreste hader: Snobet heste skønt hun er en smule. god til: At være sød og smuk. dårlig til: At sige tingene som de er. stjernetegn: Sandet og måske en blanig af andet.
|
|
|
Post by Liiv on Oct 8, 2006 7:19:31 GMT -5
Navn: Phoenix Kælenavn(e): Fighter og, ja, Phoenix Alder: 5 år Race: Fuldblods Araber Farve: Rød-brun Højde: 167 cm Fortid: Er født og opvokset i den arabiske ørken, i frihed. Jeg var med i en kæmpeflok på omkring 400 heste, alle rene arabere. Men så en dag kom menneskene - dybt suk. De fangede mange heste - blandt andet mig - som de ville bruge til fornem avl og vædeløb. De prøvede at kæmpe alle hestene ned - få dem ned med nakken bedre sagt. En efter en knække hestene af og føjede menneskene, selv min egen far, som jeg ellers altid havde troet var den stærkeste og største menneske-hader. Men ham fik de os ned, til sidst var jeg deres eneste torn i øjet. Hver gang de satte nogle op på ryggen bukkede, stejlede og rullede mig indtil de blev smidt af. Menneskene kom i pengenød, og blev nød til at sætte mig i et væddeløb for at tjene penge - jeg er nemlig meget hurtig. Jeg blev sat i Kentucky Debyet, et af de største løb. Jeg flippede totalt ud da jeg blev trukket ind i startboksen, men det var ret svært at rulle sig, så jeg måtte finde mig i at have jockyen siddene på ryggen. Start klokken lød og dørene sprang op, jeg sprang ud af boksen og fandt ud af at hestene ved siden af mig ville galoppere om kap, *Fint..* tænkte jeg og gjorde det samme. Jeg var allerede den bagerste, da det havde taget et stykke tid at finde ud af hva' det hele gik ud på. Min jockey havde ingen pisk med, da jeg HADER piske, men han prøvede desperat at drive mig frem af. Han sagde ting som "Kom så Phoenix, du en fighter, kom så.." jeg adlød og stormede frem. Der var 15 heste i løbet, inkl. mig, og jeg var nummer 15. Jeg kæmpede mig frem gennem feltet, med en forbløffende hurtighed. Det var et løb på 1500 meter - ikk' langt. Jeg vandt det knepent, med et hoved foran den førerene champion, Desert Storm. Jeg havde føjet mig, men var ikk' knækket af. Jeg deltog i mange andre løb og blev hurtigt kendt over hele verden, som 'Den tæmmede vildhest'. En dag - et par måneder efter det sidste løb - bevery *friendly* persontede menneskene at sætte mig fri igen, i den arabiske ørken, da ingen - absolut ingen - kunne tøjle mig. Så kom jeg til Michatten (Misser's side). Her mødte jeg Flower og fik et føl med hende. Men det var bare ikk' miiq. Jeg blev sur, droppede hende og skred. Personlighed: Sød, frejdig, elsker ballade, men er ikk' den overgearede type. Modig, en ægte vildhest. Beskytter sine venner, med enda livet som indsats. En sand ven. Ret hidsig, og meget chamerende. Kan virke en anelse flirtene. Godt til: Løbe vanvittig stærkt, slås, og chamere hopper. Dårlig til: At føje menneskerne, at styre sit temprament og at være utro. Elsker: Hopper, venner, væddeløb, slåskampe - for sjov - græs og føl. Hader: Utro kærester, mennesker og seletøj. Stjernetegn: {Kommer} Flok: Strejfer
|
|
|
Post by Liiv on Oct 8, 2006 7:28:34 GMT -5
Navn: Dark Mystic, kaldt Dark, Mystic eller Midnight Alder: 9 år Køn: Hingst Højde: 175 cm Race: Ørkenhest Farve: Sort som natten Personlighed: Mystisk, meget mystisk. Er egentlig ikk' genert, er bare meget.. Så'n. Har paraderne iorden. Han lader ikk' paraderne falde før han kender hesten bedre, men når han så lader paraderne falde er han den bedste ven, og vil beskytte en, selvom det koster ham livet. Og man kan stole fuldt og fast på ham. Meget ilter, fyrrig og er meget stolt, bukker ikk' under for noget eller nogle, vil derfor ikk' være med i en flok. Er ikk'så god til at blive venner med hingste, men er tilgengæld rigtig god til det med hopper. Fortid: Mystisk.. Stjernetegn: {Kommer} Flok: Strejfer
|
|
|
Post by Noodle igen on Oct 8, 2006 11:55:08 GMT -5
Navn: Emtiness Colding Alder: 8 år Køn: Hingst Højde: 185 cm Race: Farve: Sort som kulden hersker.. Historie: Voksede op som 'Uønsket.. ' Føl, min mor var et maridt og lige som jeg har jeg været en playboy. Og en anderledes ... person.. Personlighed: Anderledes.. Player.. Bryder sig ikke om nogen, spiller for alt.. Stjernetegn: ved man ikke.. Flok: Ingen.. lever for sig selv..
|
|
|
Post by surprise on Oct 13, 2006 9:17:48 GMT -5
^^Moar^^ ^^Hinde og hinde gamles eger^^ Navn: Unkusa of Artaris Arkadnn kælenavn: Unkusa, Unnie, Sia, Usa og havd hun ellers bliver kaldt alder: 8 år køn: hoppe højde: race: Mystisk ørken hest Nr: Eget billed. historie: Månen stod på sin fulde plas ulvens hylen høres i det fjerne. En sort hoppe Liger i græset og sover da hun pludselig spære øjne op og rejser sig. Hun ser ud over de andre heste og begynder lige så stille liste sig bort hun går mod en stor skov hun ser usikkert til bage på de andre og da hun ser fram igen stor der en anden stor sort hingst, Det er ikke enlille fimenin hingst som ham han må være en friser eller en andalusier. Hun ser skrækslagende på ham og bagger. Hun støder ind i to andre store hingste også Friser eller Andalusier. Hun bliver forskræket og ser tilbage. Ser så fram og står bare hun dire usikert og tripper nervøst hun giver mine til at springe til siden men fortryder og står bare. Hingsten ser nedverdigt på hinde ,,Jaman dog Blue Flower. Hvor skal du dog hen?” spørg han hånligt og ser på hinde. Hun siger ikke noget hun udspiler bare næse bor og vender det hvide ud af øjne. ,,Du ved da jeg ikke kan undvære nogle af mine ’duller’” Siger han og tager et skridt tætere på hinde. Hun vover skæbnen og hakker ud efter ham men forbliver tav, Han når at springe tilbage bliver ikke sur han ler bare og siger ,,Du bliver er smukke!” hans stemme forbliver roglig han puster sig ikke op eller bliver hidsig han står bare stille og roglig. ,,Mine høre før hinde tilbage til de andre” siger han og nikker til hingstene. De skyber hinde tilbage til floken. Hun ligger sig og de stiller sig som vagt ved siden af hinde. Den store hingst stiller sig op på en bagge hvor hans lange man blæser ham om ørene som han stor der ser han god og smuk ud, Men i virkeligheden er han ond! Der går tid hun holder sig vågen men hingstene falder i søvn hun ser mod hingsten han står sovende på baggen. Hun rejser sig forsigtigt og sætter i en lydløs trav ind i skoven. Da hun er noget der ind ser hun engang tilbage og sætter i en stærk golp med tanken om at de ikke kan finde hinde mere. Hun galopre længe og hurtig. Hun fortsætter til den næste dag hun tør ikke stoppe. Så fortsætter ud af skoven. Været er godt og solen skinner. Hjemme i floken er hingsten desperat han tæsker de to hingste der skulle holde øje med hinde ,,I tumber i fæ hoder” skråler han skønnt de er dobel så stæke som ham. ,,Jeg har ikek tid til det her! Jeg har noget nydelse at nå!” siger han tilsidst opgivende og sætter i en trav ned mod hopperne hans ’duller’. Hun løber ud over den opne mark det er jord og sand indet mad eller vand i sigte kun bag ud mod skoven. Hun galopere og galopere hun kan ikke længere se skoven, men en anden kommer til syne som små prikker. Det er mørkt og hun kan ikke løbe længere hun ligger sig og falder i søvn. Næste morgen vågner hun tidelig hun ser den røde sol stå op. Hun løber det sidste stykke til skoven hun løber der ind og kaster sig over det friske græs fuld af morgen disen. Hun Gumler i sig. Næste dag ligger hun et stykke inde i skoven hun skal fole. Hovedt og forbenene er ude resten kommer nu. Føllet fnyser det miser med øjne og opner dem så. Hoppen pruster venligt til følet og snuser så dens duft ind så hun altid kan kende den. Hun bevery *friendly* personter sig for at blive hun vil ikke byde det lille føl et liv på flugt. Der går tid og føllet kan både stå og løbe, det er sort og det er en hoppe. En dag ser hun røj fra den anden sida af den lange slætte. En flok sorte heste kommer nærmere og nærmere, men hun ser ikke hestene hun ligger sig blot til at sove. Næste dag er hestene kommet hun er ikke hørt dem og heller ikke følet. Den samme sorte hingst skridter hen til hinde. ,,Godmorgen blomst” siger han venligt. Hun rejser hovedt og føllet vågner han vender sig rundt og losser hinde hårdt i hoved hun flyver tilbage. Følet begynder at grad ,,Få ungen til at holde kæft” skriger han hun begynder også selv at små græde hun prøver at tryste følet følet tier stille. ,,Rejs dig!” siger han komanderende. Hun rejser sig hun tør’ ikke andet. Han Kaster sig op på hinde og presser hinde inde han rokker vildt og hårdt. ,,Kom nu!” komandere han igen. Følet begynder at grade igen. ,,Fjern det monstrum” skråler han til de to hingste den ene giver den et hårdt spark så den ligger halvt bevist løs helt stille. Det gør ondt på hinde hun begynder at bløde. Hingsten hoppe af og skridter væk vender sig om og ser på hinde. ,,Du har altid været besværlig blomst kan du ikke bare være lige som de andre hopper der indet tør’? du har altid skulle prøve mine granser af” Siger han og prøver at få hinde til at forstå ,,Men nu skal jeg nok ende dine lidelser” Siger han ondt de to hingste kommer op på siden af ham ,,Ornd hinde!” Komandere han. De trumler mod hinde og tæsker hinde halvt tyil døde. Hun bløder fra øjne fra munden og alle vegne. Alle de sorte heste galopere væk. Hun og føllet ligger. Følet kommer til bevist hed ,,Moar” Grader hun. ,,Drik mit barn mit liv ender snart ud , men du skal leve videre du skal vokse dig stor og stærk og du skal hævne dig på ham der dræbte mig. Siger hun og ligger hoved ned. Føllet drikker og drikker. Flere og flere fluer samler sig om sårene. Hun trækker været ind en sidste gang og så ligger hun dødt på jorden. Det lille føl som ikke engang har fåret et navn ligger hos hinde og grader. Fuld af had til den hingst der ville brade hindes mor. Hun rejser sig har øjne skarbt mod hvor hestene forsvandt hindes tåre er store og hun er fuld af vrade i hele kroppen. Hun stejler sikkert på bene og sætter i en hurtig galop. Hun galopre længe, men hun finder indet. En dag når hun til en menneske lejer det er mørkt men lysende flammer blafre i midten af nogle hytter og nogle ting og sager. Hindes nysgerighed føre hinde der ind, men pludselig styrter nogle to benede ud af hytten og kaster rab efter hinde hun er ikke ret gamle men nogle tusinde kan de vel få for hinde. Hun bliver skubet ind i en ind hegning. Næste dag går menneskerne fram og tilbage der ude og tager alle tingene væk. De pakker sammen for at tage hjem. Alle hestene bliver tyunget op i en stor last bil de står ikke i noget de kommer bare ind i. Det går til hindes tur. De for hinde skubet op i last bilen. Hun står o hænger med hovedt. De køre længe, i en hel uge eller der om kring. Endelig kommer de til en ’Heste handler’ Han byder højt for alle hestene og han får dem de kommer ind i nogle bokse. Der går en dag handleren vil have hestene ud og se igen. Han tager hinde og træker ud han ser på hinde ler små ondt dig kan jeg godt få nogle penge for du skal bare have noget mere respekt! Siger han og griber sin pisk og klasker hind hårdt flere gange sådan bliver det ved i en uge ind til en mand, en kvinde og et barn på ca. 5 år. De køber hinde. Hun kommer ind i en trailer og efter en timme er de ved hindes nye hjem. Hun gik fint ud af tralieren hun hinger tungt med hoved hun begynder at tænke ,,Hvad hedder jeg endelig jeg Ved min mor hed ’Blue Flower of Arkadnn’ men hvad skal jeg hedde?” mennesker ne trækker hinde ind i stalden den er ikke stor men flot. Der er en stald gang på hver side er ser 2 bokse de ar lavet af fint ahorn træ med hjern kanter, der er en låge i den høre side af boksen og i den venstre er træet buet et stykke op hvor det så går fint ned til lågen hegnet er lavt hellem hestene ikke højere end en meter men så er der hjern stolder halvt op til loftet ude på lågen er der et fint guld skil på dem hvor der står nogle navne. Hun kommer ind og ser rundt på skiltene. Der står på den boks ved siden af hinde A-Meera og Aarif Over for hinde står der Pjakkur og på den siste står der A-Meer. Der er ingen heste i lige nu. Kvinden henter noget foder og giver hinde det, der er i for vejen et fint vand system, halm og hø der inde og så en fin grøn madspand hvor fodret kommer i. Hun gumler ivrit i sig og ser lidt usikkert rundt på de nye omgivelser. Pludselig høre hun andre heste. Porten forenden af stald gangen bliver opnet, manden og en flot mørke brun araber hingst kommer ind. De går mod den sidste boks hvor der står A-Meer på Han begynder at gumle han har vist ikke set hinde. Han er våd og vandet fra hans pandelok triller stile ned over hans smukke næse ryg. Hans øjne er store og klare han ser god og stærk ud. Hindes opmærksom hed på ham brydes da en en brun lille hingst kommer ind med manden. Den har ingen aftegn men en pjusket man og ikke støre end hinde men hun kan tydelig se at den ikke er på hindes alder. Den kommer ind i boksen overfor den opdager hinde heller ikke. Manden går ud igen og kommer ind med en rød hoppe med et lille rødt føl med fire høje hvide sokker og en lige blis han er rimelig ny født kan man se men hoppen ser gammel ud. Den røde hoppe har en stjerne i panden som i en streg går lidt ned hun er en hvid kronran på venstre bagben og en lille hvid sok på højre bagben. Hoppen og følet kommer ind ved siden af hinde hoppen opdager hinde ikke men følet skråler ,,AHH!! Vi bliver invaderet af skyggerne!!” Hoppen drejer hoved mod hinde ,,Jammen hej” Siger hun venligt. ,,Jeg er A-Meera hvem er du?” spørg hun så. ,,Jeg er.. jeg er.. jeg er.. øhhmn ja jeg har indet navn?” Hun smiler bare venligt og presentere så føllet ,,Det er mit føl han er næsten en måned han hedder Aarif hvorgammel er duh?” Siger hoppen. ,,Jeg er hmm.. 1år tror jeg” siger hun. Hoppen nikker. De andre heste her ikke opdaget hinde enu. ,,Det er Pjakkur han er en islander hans navn betyder Ivrig og tro mig du vil opdage at det er sandt. Ham der over for mig han hedder A-Meer det er ham der er vores leder Han er stærk og god men lidt blegert.” Siger hun og nikker mod A-Meer. Hun nikker bare og gumler videre. Ser igen rundt på de nye omgivelser hun ser på hoppen, følet og islænderen de er også våde hvilket vel må betyde at det regner uden for. Hun lytter godt efter og bag alt den gumlen høres regnen slå på taget. Hun fjerner blikket over på A-Meer. Hun ser på den lange pande lok der klistre sig til hans pande han lader blikkent løbe ned ad hans korte ryg og op på hans bagbarti ned af den smukke lange hale som er løftet en smule men resten kan hun ikke se for boksen. Hindes blik triller op til hans hoved igen. Da han pludselig står og ser på hinde. Hindes blik kommer stile og roglig der han da hun ser hans øjne er retet mod hinde bliver hun forskreket og fjerner straks bliket men det føltes nu som noget spicelt. Hun ser ned i høet og nipper til det hun ser på ham ud af øjn krogen også han har fjernet blikket og står nu og gumler på høet. Der er stille i noget tid ind til at Pjakkur forøje på hinde ,,Hvem er du?” Spørg han ivrigt. Hun svare ikke gruber bare hen og likker sig med hovedt mod lågen. Mellem to af braderne er der et hul hun kan se over på A-Meer. Hun hved ikke hvad det er men en undelig varm føelse bruser rundt i hendes krob noget hun ikke har oplevet før? Menneskerne slukker lyset og går ind igen. Inde ved menneskerne sidder de hygeligt og diskutere navne ,,Hun skal hedde La Belle of Artaris de andre heder jo os of Artaris” siger kvinden ,,Nej hun skal hede Unkusa of Artaris” siger manden bestemt. Men ude i stalden er det ikke helt så hykelig man kan tydelig høre regnen og pjaske ned uden for og det bulre og skramler der ud ,,Thor er nok sur i dag” Siger Den røde hoppe for sig selv. Hun ser engang mod hopen ser så igennem sit lille gluk hul hen til A-Meer han er lys vågen og holder godt øje. Selv om der er en smule kold holdes hun varm af den brusende flod inden i hinde. Døren går op og to knejter på en 16-17 år trader ind de har hinge røvs bukser og en stor T-Shirt på og en guld gæde om halsen og en sort hue på. De ser rundt ,,Når hvem skal vi tag først af jer” Spørg den ene og knider håndfladerne sammen. Hindes blik bliver rettet mod dem men hun kan ikke se dem rigtig hun rejser sig. De to drenge ser hinde straks ,,Hæj den er da nu! Lad den starte” siger den anden. De griber to piske der ligger på jorden og går så mod boksen opner lågen og går ind. Hun bagger skrek slagende. Og vender rundt så hun står med hoved inde i hjørnet. ,,Lad da være det gør ikke ondt” Ler den første ,,Nej slet ikke” Ler den anden. De begynder at slå hinde hårdt med pisken. Hun velger at prøve at sparke, hun snitter den ene og han bliver sindssyg vrad og flipper ud med pisken. Efter en times tid hvor de bare står og pisker løs på hinde og de andre undtaget A-Meer som ser vradt til og prøver at nappe dem. Så går de. Næste morgen. Kommer manden ud han tager et træk tov og sætter i hindes grime han trækker hinde så ud af den store port. Hun ser ivrig rundt Alt er grønt og græsset er højt der står nogle trærer nogle steder der danner dejlig skygge der er 3 folede alle samen føre op til den store port så der lige er en buge fra stalden til folden på hver fold er der et lille træ halv tag. Hegnet er nogle hvide træ stolber med noget hvindt strøm hegn. Han trækker hinde mod den miterste fold han lukker hinde ud. Hun sætter i en tin trav langs hegnetørene er framme, hoved og hale er fløftet højt. Hun pruster og ser glad ud. Manden ser på hinde og smiler for sig selv han går så ind igen. Hoppen med følet og følet kommer ud på hindes fold nu. Hun stopper så op og tænker lidt ,,Hmm..? Nget siger mig at det her ikke går godt først ser jeg min mor blive genem tæsket, så bliver jeg fanget og ender så i et andet land, hos en mand der tæsker mig, og så de to drenge i går nat?” Hun kikker hen på Hoppen. ,,Hej ” Siger hun. Hoppen ser kærligt på hinde ,,Hej” siger hun. Nu kommer den lille fyr susende med bene højt løftet ,,Løbe løbe løbe..” siger han og fortsætter forbi dem. Endelig kommer A-Meer. Han kommer i en smuk trav han slår lidt med hoved såmanen basker i vinden og pandelokken ryger over til det andet øje. Hun ser på ham hun ser det hele i slogmoutien og høre en sagte hvisken hun falder helt i staver. ,,Hej” Siger en stemme venligt, stolt, modig og stærkt uden for hindes hoved. Da hun pludselig kommer til sig selv ser hun A-Meer stå forand hinde. ,,h-hej” Skynder hun sig at sige, Hun ser op og ned af hans smukke krop, hans smalde men muskuløse bringe, hans vildvoksende man, hans lange pande lok der hinger ned over det ene øje, hans korte krop og hans hvelformet bagbart. ,,Hved hedder du?, Jeg er A-Meer of Artaris” Siger venlig og smiler. ,,Jeg er øhhmn? Øh.. øhh..ja altså.. Øh.. øhmn.. Jeg har indet navn.” Siger hun og røder lidt ser ned i jorden. A-Meer smiler venligt og nikker. Går så over og stiller sig til at græsse. Hun skridter lidt væk og stiller sig også til. Dagene går, Døgne går, ugerne går, Månederne går, og årstiderner går og årne. Hun er nu 3 år og heder nu Unkusa of Artaris og efter som hindes mor hed Blue Flower of Arkadnn Kalder hun sig selv Unkusa of Artaris Arkadnn. Hinde og A-Meer er blevet meget gode venner han er 6 år og hun er 3 år og de er måske lidt mere end det. Barnet er nu 7 år. Alle natterne har de fåret tæsk og da de stod på sommer gras blev de to hopper følet og islænderen skøret om lemne. De står i boksene ved morgen maden. Det starter som en normal dag ind til alle andre heste end hinde bliver lukket ud af kvinden efter noget tid høres en bil med vedhæng ude fra gårdsplads det er manden der er kommet, Kvinden går ham i møde. De er inde i et rum uden for stalden med boksene de kommer så ind i stalden. Manden har en flot men mærkelig blå grime med der er nogle frønser og noget kæde værk? Og et flot tov som starter i en lang sølv keder og ender ud i et blåt rab. Han pner boks døren og trader inde til hinde han klapper hinde blidt på halsen ,,Sådan ja, Dygtig pii.” Hun pruster og sænker hoved. Hun er en høj flot og smuk sort hoppe foruden en lille stjerne i panden. Han ligger grime på hinde og trækker hinde ud på gårdspladsen, hun ser straks på hænget på bilen ,,Jeg vil ikke væk!” Tænker hun, Heste tralierens rampe er slået ned og er klar til brug. Manden trækker hinde lidt rundt og så mod tralieren. Hun bagger kraftigt og hviner lavt. Kvinden binder et rab i den ene side g trækker det rundt om hindeså hun bliver tvunget op. Kvinden sætter bumen på og låser den forsvarligt derefter lukker kvinden rampen. Hun ser lyset forsvinde og hindes håb. Manden går ud af den lille dør og lukker den. Hun ser lyset forsvinde. Hun begynder at små grade ,,Du må ikke grade for en dag bli’r der lys du skal bare sove sødt” nynner hun, hun husker den fra sin barndom et minde fra hindes moar. ,,A-Meer jeg elsker dig” sukker hun da det pludselig giver et ryk i tralieren og så køre de ellers af sted. Hun tænker meget på om det over hoved er normalt liv hun har alle de ulykker der er sket hinde? Til sidst falder hun i søvn hun må have sovet længe for da tralieren stopper og hun kommer ud er det sent aften. Manden holder i hinde. Hun står nu til andsigt til andsigt med en høj mand i ført noget en ternet skjorte et stort beldte og nogle cowboy bukser på med noget skin over med frønser påhan har hår til skulderene det er noget små bølget han har et stift over skæk og nogle brade øjn bryn hans blik kan lige skimtes bag en bages cowboy hat han har et halm strå i munden. Han går lidt rundt og ser hinde godt an. ,,Ja hun bliver ikke nem at tilride men med mit indtelegens skal det nok gå!” Siger han overbevist ,,Pengene? Det bliver 2.000,-” siger han så, Manden trækker nogle sædler der ser ugyldige op ad lomen og rekker ham dem Han tager jurtigt pengene og stopper dem ned i lommen hn for et smøret grin på læben som de ikke op dager. Han tager så i hinde, manden og kvinden køre så igen. Han klapper hinde på halsen ,,Kom så sviske nu skal du have noget mad” siger han venligt og smiler. Hun følger med ham mod stalden. Han lukker hinde ind i en stor boks ikke lige som der hjemme men hun kan klare det. Han kommer med et stort bære mad og to gullerøder og giver hinde det ,,Jeg kan godt lide ham” Tænker hun tilfrds men slipper ikke tanken om sin elskede ’A-Meer’. Næste Dag – Han kommer ud tidelig om morgen et par min. Efter halen har galet. Han har et bære foder med ,,Ingen gullerøder du skal jo ikke være forspist inden træningen begynder” ler han venligt og giver hinde maden. Hun gumler i sig. Da hun er ferdig ligger han grime på og trækker hinde hen på en strigler plads. Tager en børste og begynder at masere snavs ud af hindes pels. Tilsidst er hindes pels blank og sine smukker end nogen sinde før hun har fåret en smuk kort ryg og et velformet bagbarti Hindes man og hale er hel ret igenem. Han rosser hinde og rekker hinde en gulle rød. Han Tager hinde så ind i et stort ride hus. Han ligger en gjord på hun for noget på hoved med en lang lige stang ind i munden. Hun gumler iriteret(Hovedtøj uden tøjler) han tager to mindre store og sætter i hverside af bidet han spender dem ned under til gjorden så hindes hoved tvinges ned. Han tager to lange snore sætter en i den ene side af binden trækker den om bagbarten og ind i en ring på gjorden den anden snor sætter han så i den anden side af stangen. Han lysner detr bagerste snor og rykker så i den så hun for et smel på bagdelen. Hun sætter i en fin og for nem trav rundt i cirklen han siger nogle rosende ord. Til at starte med forstår hun ikke helt at hindes hoved er spent ned så stramt og hun bliver hurtig trat af det så hun tager hoved langt ned så hun går til bidet Han stopper hinde klapper hinde og roser hinde godt.,,Dygtig rigtig flot” siger han. Hun opdager på den måde hurtigt at det er godt at søge der ned. Han for hinde i galop hun kommer i en perfækt smuk galop hvor hun søger perfækt ned ikke folangt! Han rosser hinde og skifter til den anden voldte, Hun føler sig mere og mere velkommen. Han trækker hinde bagefter ind til strigler pladserne og for hinde strukket ud efter han har taget gjorden og alt det andet af, derefter strigler han hinde og giver hinde grime på igen. Han trækker hinde mod en lille fold den er ikke så stor fodi så kan hesten ikke løbe så langt vis den er svær at fange. Han tager tovet af og lad hinde løbe. Han smiler tilfreds og går ind med et småligt grin. Næste dag tager han hinde ind han er ikke sød som han var. Han smider en sadel op huden at have striglet og giver hinde hoved tøj på derefter træker han hinde ud på ride banen med heftige skridt. Han lukker ledet og svinger sig op og bore nogle stjerne spore ind i hinde. Hun bugger og stejler springer rundt af smærte men jo mere hun gør bore han sporene mere ind i hinde og til sidst kan hun mærke at han springer hul på huden. Det begynder at bløde, Det bløder ned over hindes mave ned om bene. Hun stopper straks og begynder at grade af smærte. Han bliver bare ved med at bore dem ind i hinde længere og længere ind i hinde. Han fhiver dem så, hurtigt ud og lige pludselig klasker han dem ind igen det begynder at bløde mere g hun går fram. Han sider med sporene boret godt ind i købet på hinde, Hun hvad ikke hvad hun skal gøre lige meget hvad hun gør lader han sporende sede. Han spaker igen til og hun sætter i trav og hvælver halsen og skyder rygen alt det han lærte hinde i går og endelig fjerner han sporene fra hinde. De for radet på en hård måde.Bagefter trækker han hinde ind og tager sine spore af og skylder dem for alt blodet ,,Du behøvede ikke at bløde så meget” siger han ganske normal. Han smider så spornde fra si og går hen til hinde han prikker en finger ind i såret hiver den så ud med et ryk. Ser på den nu blodige finger og studere den godt. Han tøre så blodet af i bugserne og tager i tøjlerne. Stille hinde ind i en lille mørk boks hvor hun ikke kan vende sig(Han har bagget hinde ind!). Sådan fortsætter det dag ud og dag ind. En dag kommer han ud han ordener spor sårne og giver hinde en masse mad. ,,Så Piie så skal vi have gjort dig i stand i den her sidste uge” Siger han. Hun når at komme sig godt på ugen. Om søndagen kommer manden og kvinden de betaler ham og køre hjem med hinde. Hun kommer ud på Folden hun kommer ud på en hvor kun A-Meer er hun løber hen til ham og kaster sig i favnen på ham. Han ser på hinde og smiler ,,Hvor har jeg savnet dig!” siger han ,,for jeg har altid af lyst til..” siger han ondt og kaster sig op på hinde. Hun bliver bange og nervøst ser pludselig sin mors død hvordan de vltog hinde. ,,Hop af! Hop af! Lad mig være!” skriger hun. Man han er lige glad han jager sig in og ud af hinde. Han bliver ved og ved hhan sved og er trat men nydelsen vil ikke stoppe så han bliver ved og ved helt ind til den næste dag hvor de begge styrter om. Alt bliver sort de næste dage og uden hun ved af det er hun fri. Personlighed: Stille og hemeligheds fuld. Hun har oplevet nogle grimme ting så er meget stille om sin for tid. elsker: Venner ?! hader: Mage ting! god til: Tie stille. dårlig til: Snarke om sin fortid. stjernetegn:
|
|
|
Post by Noodle igen on Oct 14, 2006 10:53:14 GMT -5
Emtiness Colding skal lige have lavet historien om til det her Det var mørkt. Disset.. d. 13.. Uhelds dagen! Det vil betyde at jeg lige har haft fødselsdag. Min mor lå i græsset og prustede. Pludselig kom jeg til verden. Min far var ligeglad med mig. Nej jeg skulle næppe nyde livet og vokse op som alle de andre gode heste, jeg blev udsat for alt! Den gang jeg var ½ år gammel fik jeg besked om at jeg nu var klar til en særmoni. Jeg anede intet om hvad der skulle ske. Jeg kom op foran flokken, skulle stå på en bjergtop. Hvor de hånede mig til alt og alle. Jeg følte mig anderledes. De sagde det var ondskaben som skulle hvile i min familie, jeg havde kun 1 ven som hed Amber off Flasking, hun var en hoppe. Jeg var meget glad for hende, men særmonien ænderede alt! Først blev jeg udsat for hån.. Det var modbydeligt! Bagefter kom scene 2. Jeg skulle fortælle alle hvor ondskabsfuld jeg var og kæmpe mod min egen far. Kampen var i fuld gang. 3-2-1. Blev der sagt, og værsgo! Kampen blev sat igang af min monster og onkel. Alt var frygteligt. De havde begge sort man, men hvid udseende.. Sådan var alle i min familie næsten. Nogle fra min fætters familie havde ikke samme udseende som os. Han hed Danger ham min fætter, jeg fik det at vide af min Mor. Hun holdt virkelig ikke af mig! Jeg var ene barn, eller det troede jeg.. Cole hed han.. Cole Nicodemus.. Jeg var virkelig jalox på min lillebror.. Det er jeg heldigvis ikke mere, vi enes nu. Han bor i en flok i noget der hedder Cafsigh flokken. Der hærsker det onde. Den gang jeg var lille blev jeg trænet til ondskab. Jeg skulle have ordre på det. Men vidre til historien! Jeg kæmpede men min far vandt, det er nok heller ikke så sært når jeg var ½ år gammel. Men jeg klarede det flot. Der efter kom det sidste og sværste udfordring, jeg kan stadig huske det! Det sidder fast i mit liv at jeg har gjort det.. Jeg har gjort det værste i mit liv nogensinde.. Det var den gang.. Jeg fik besked på at dræbe min bedste og eneste veninde Amber off Flasking. Hun var den eneste der havde tiltro til mig, den eneste jeg holdte virkelig af! " Vi skal være venner for evigt og altid! Vi skal hører sammen, som et! Et bånd af venskab og det gode! " Det sagde hun til mig den gang vi blev venner. " Det gode? Jamen hvad med det onde? Mor og far siger jeg skal hører med det onde. Hvad hvis de opdager det? " Spurgte jeg om. " Det gør de sikkert. Men intet kan stoppe hvores venskab! Giv mig tro til at vi kan fortsætte livet sammen, og hvis der sker os noget, Ja, så flygter vi! Du må ikke lade onskaben tage dig! " Sagde hun til mig. " Det lover jeg! " Sagde jeg. Men jeg løj. En kæmpe løjn som truer mit liv endu idag.. Alle de andre i flokken udstødte mig, de kaldte mig. ' Tomheden selv.. ' Det kan godt ske Emtiness Colding betyder 'Tomhedens kulde' Men jeg brød mig ikke om det den gang. Jeg havde følelser den gang.. Amber var den eneste som forstod mig. Jeg har bragt hende vanære og ødelagt alt. Alle de minder vi havde er visket bort.. Træerne hvisker til mig. " Psyckopat! Du har dræbt Amber! hende du gav et løfte om evig venskab! " .. Jeg er Psyckopat, jeg ved det ..Men intet dræber mit venskab til Amber, det kan godt ske jeg har dræbt hende, men hendes venskab vil altid følge mig.. Hendes sjæl og løftet jeg gav hende har slået fejl.. Og ja, det vil præge mig resten af livet.. Men det præger mig mere at jeg ikke fik fortalt at jeg var Psycopat.. Jeg nåede det ikke.. Før jeg dræbte hende.. Amber off Flasking, må du hvile i fred.. min eneste ven.. Hehe
|
|
|
Post by Noodle INC on Oct 17, 2006 9:49:41 GMT -5
Navn: Nicole off Nacademus Nicodemus kælenavn: Nicole alder: 6 år køn: Smuk Hoppe! højde: race: Andalusier Nr: Eget historie: [Kommer] personlighed: Hun er meget yndig, gør ting forsigtigt. Hjælper stille andre, viser sin ynde. Hun er ikke modig og kun lidt taper! Men en man kan stole 100% på og hvis hun forelsker sig, som hun nemt kan blive.. Så bliver hun nemt såret og er svær at gøre glad igen. Der er lille smule Noodle over hende, så pas på den seje tøs her! elsker: Venner, evt. kæreste hvis hun fik en hader: Heste som ikke tør' indrømme sine fejl. god til: At være smuk og forsigtig NOODLE! dårlig til: At hade andre stjernetegn: Ingen rigtig ved
|
|
|
Post by Noodle INC on Oct 17, 2006 13:29:37 GMT -5
Nicole Off Nacademu Nicodemuses Historie ;D
" Nicole off Nacademus Nicodemus, det må være hende! " Skreg mennesket. Jeg vendte brat hovedet mod menneske pigen. " Og mor! Mor! Moor! Hun er til salg!! " Råbte hun så det skingrede i mine øre. Jeg holdte øjenkontakten til hendes mor, stejlede vild som jeg var. " Ja, hun er godt nok en smuk hoppe den Andalusier men helt klart for mine øjne er hun nu ikke.. Hun er vild. For vild! Er du helt sikker på det er hende? " Spurgte hendes mor tøvende. Jeg stod i lidt tid og så lidt trist hen imod hingsten. ' Diego off Glarmiss Nacs ' Jeg var bange for at jeg skulle forlade ham, virkelig. Jeg elskede ham over alt på denne jord! Pludselig så han hen på mig og vrinskede barskt til mig. " Nicole du skal gøre noget! Lad dem ikke få dig! " Kunne jeg hører ham vrinske. Jeg så tænkende ud. " Jamen, hvad for noget? " Vrinskede jeg håbløst tilbage. Diego stod et øjeblik og skulede lidt. " Alt! Bid efter dem, stejl! Vis dem hvem af jer der bestemmer så de ingen chance har for at tage dig med hjem! Du ved jo din ejer sælger dig! Gør sådan at de ikke er intresseret i at købe dig alligevel!! " Vrinskede han og bankede mod boksen med sine hove for at vise at det skulle jeg gøre med det samme. Jeg var nervøs. * Okay, nu må jeg ikke overgive mig til dem! Jeg må vise Diego at jeg gør som han siger! * Tænkte jeg usikkert, den lille pige stak hånden ind til mig i boksen mens hendes mor løftede hende så hun bedre kunne nå op til mig. Jeg bed efter hende, stejlede sparkede med hovene og satte ørene tilbage. " Er du sikker på det lige var en hest du ønskede dig'? " Spurgte hendes mor lidt bange for mig. " Jaaa! Hun bliver jo vild med mig når jeg for hende med hjem! " Sagde den lille pige hoppende og dansende af lykke. " Kan du ikke vente til Marked, jeg har hørt der skulle komme så mange flotte og søde heste! " Sagde hendes mor og så meget beende på hendes datter. " Nej mor, hende her er noget helt for sig selv! Hun er anderledes og så ved du jo også godt at jeg søgte 'lige' præcis efter den her race, og så er hun liige som jeg altid ville have ønsket mig en hoppe! " Sagde pigen surt, for at få sin vilje. " Nej skat! Hun er farlig! Enten så tager vi hjem nu og kommer til marked senere i morgen, eller også for du slet ingen hest! " Sagde moren insisterende og så meget alvorligt hen på pigen, men pigen så bare endu mere vred ud. Det kogte og boblede af vrede inde i hende. " JEG VIL HAVE DEN HOPPE DER! ER DET SÅ SVÆRT AT FORSTÅÅÅ! " Skreg den lille pige grædene og slog boksen. " Men det for du ikke min skat! Du kan bare håbe det bedste at du finder en der er bedre henne ved marked! " Sagde hendes mor og løftede den lille pige op i hendes arme og begyndte at gå hen imod deres røde fjat bil som stod parkeret ude på gården. Jeg kunne stadig hører den lille pige skrige og råbe udenfor da hun skulle ind i bilen. Diego kiggede på mig, han var flad af grin. " Så du hendes ansigt? Så du lige det Nicole? " Grinte han. Jeg nikkede forstående. " Ja, jeg så det godt! Men pyha! Det var tæt på. Stakkels mor til det barn! " Sagde jeg. Diego nikkede. " Jajajaja! " Sagde han, han vendte hovedet imod stalddøren, det samme gjorde jeg. Jeg hørte straks nogle hove som nærmest sagde, trip trap trip trap. De var små. Jeg var nysgerrig, det samme var Diego. For han stod helt hen til boksen og skuede ud over den for at finde ud af hvad i hele verden det var der kom ind til vores stald. Pludselig blev døren åbnet op af en meget lille spinkel mand. * Ham har jeg aldrig i hele det her liv set? * Tænkte jeg. Men det mærkeligste var at han ingen hest eller pony havde bag sig. Det undrede mig hvad der mon kunne have været jeg havde hørt trippe og trappe henne ved døren. Diego så helt skuffet ud, jeg kunne se på hans ansigt at han sådan havde håbet det var Carey. Carey var en meget glad og sød hoppe, det var hans kæreste som var rejst bort i vinterferien. Lidt ligesom når mennesker skal rejse til Kina eller Philliphinerne?.. Nå, men Carey skulle hverken til Kina eller det ene eller andet. Hun skulle til stævner over hele Danmark og der skulle hendes ejer Emma vist træne hende godt op. Nu var Vinterferien forbi og Carey var stadig ikke kommet hjem. Jeg var smask forelsket i Diego, jeg var faktisk glad for at Carey ikke var der.. For hun tænkte kun på Diego og hende selv, så jeg kunne næsten være luft for hende. Det eneste hun sagde til mig hver dag var altid Godmorgen Nicole og Godnat Nicole. Alt andet var lige meget. Altså for mig.. Nå men tilbage til historien. Den lille spinkle mand var sådan set en meget glad og livlig mand, han hoppede og dansede lige som den lille pige havde gjort senere idag, men heldigvis var hun væk fra mit liv.. Eller det troede jeg?.. Han kom nærmere og nærmere, ham den spinkle mand. Men lige pludselig drejede han af ved et hjørne. Jeg stod lidt forvirret, rystede på hovedet. * Var han et fatamogana`? Eller bare min fantasi der spillede mig et pus`? * Tænkte jeg. Jeg kunne se på Diego at han var lige så forvirret som jeg. Men før jeg vidste af det kom den lille spinkle mand hen imod mig og diego igen, han drejede af ved hjørnet og stoppede pludselig op foran mig. Stadig dansende og livslystig. Han proppede et lille lommetørklæde i sin lille lomme. Ordnede sit hår, skønt han intet hår havde.. Han åbnede boksen til Diego, trak ham ud. Det undrede mig endu mere da han ikke var Diegos ejer eller andet. Diego kiggede på mig. " Ved du hvem han er? " Spurgte han forvirret over manden. Jeg rystede på hovedet. " Jeg har ingen anelse! " Sagde jeg stille. Manden satte sig ned og hamrede noget til Diegos hov, han hamrede på en jern dims så det formede sådan en slags ring. Pludselig kom jeg til at tænke over at Manden nok var ham som Diegos ejer havde ringet efter. Ejeren kaldte ham for smed, så han må vel være en smed, hvad end det så er? Diego, var mere end forvirret nu. " Det er en smeed! " Råbte jeg til Diego. " EN FED? Ja jeg har godt opdaget han er lidt fed.. " Sagde Diego. " Nej, nej! Han er en Smeeed! " Råbte jeg så han kunne hører det, det var jo lidt svært at lytte til hinanden når den spinkle mand hamrede en hestesko på plads og ordnede de sager der skulle ordnes. " Aaaaah! En smed! " Sagde Diego, nu var han forstående på det jeg havde sagt. Jeg nikkede kort. Den spinkle mand havde bindt Diego fast til boksen med et slags reb, der forbindte hans mule eller sådan noget. Den spinkle mand. Rejste sig igen da han havde gjort det med hesteskoen. Han satte ting på plads og pludselig dansede han forbi hjørnet igen og forsvandt. " Han gør ikke noget, sådan en smed hjælper os bare! " Sagde jeg til Diego. " Nå oka! " Sagde diego og skævede lidt. Pludselig kom den lille spinkle mand tilbage hen imod os, han drejede igen af ved hjørnet. Han havde et eller andet på sig. " Rolig Diego han gør os ikke noget! " Vrinskede jeg. "Jaja, det har jeg godt opfattet Nicole! " Sagde Diego og grinte lidt før han prustede. Jeg smilte, vendte hovedet mod den spinkle mand. Fik øje på noget han gemte inde i sin frakke lomme. Pludselig fik jeg øje på at det var en lille kniv. * Hvad i hele denne verden skulle en Smed bruge en kniv til`?.. Og så gemmer han den i lommen? * Tænkte jeg mærkværdigt nok. " Øhh.. Diego? Har en Smed en.. " Skulle jeg lige til at sige, men jeg nåede det ikke. Den ellers så spinkle mand som intet ville gøre, som var en smed.. Havde stukket kniven frem, slibet noget på en pil og skudt Diego lige i halsen.. Diego faldt straks ned, der lå han.. Alt var forvirrende nu. * Havde han lige ramt Diego med en pil? Nej? .. Han var jo bare en rar og kløgtig smed? Eller.. Var han noget helt andet? * Tænkte jeg. Først 2 min. efter var det gået op for mig at den spinkle rare smed åbenbart ikke var en smed, eller rar.. Han kom lige imod mig. Jeg tænkte på det Diego havde sagt før, nemlig den gang den lille pige kom. Han havde sagt at jeg skulle stejle. Vrinske. Fægte med hove og bide. Jeg prøvede ihvertfald. Men før jeg vidste af det.. Ja, der var jeg simpelthen selv endt med en pil i halsen. Alt sortnede omkring mig, alt var mørkt.. Ja. ALT! Jeg faldt stille i søvn. Pludselig vågnede jeg igen. * Hvor var jeg? Hvor var jeg havnet? Det føltes så mærkeligt at stå op? * Jeg åbnede øjnene. Håbede alt det der var sket kun var en drøm.. Men ak nej! Der stod jeg i en Heste transport ved siden af Diego. Han var vidst vågenet for længst. Han vrinskede og sparkede, han ville ud. Døren til hestetransporten blev låst fast. Det var temmeligt mørkt derinde. Det eneste lyspunkt var et lille vindue ved siden af mig.. Jeg kiggede fortabt ud af det. " Øhh.. Nicole? " Spurgte Diego. " Jaeh? " Svarede jeg. " Jeg.. er ked af det! " Sagde han. Jeg vendte hovedet mod ham, nu var vinduet lige meget. Alt det jeg tænkte på var Diego, han græd.. Jeg havde aldrig i hele mit liv set Diego græde.. Han var jo den der? Tapre.. Modige hingst.. Ham som alle så op til. Han var en helt! " Ked af hvad? " Spurgte jeg. " Ked af.. Jeg er ked af.. At have svigtet dig! " Svarede han. Jeg sukkede tungt. Prøvede at holde mig tilbage med at græde. " Du.. Du har ikke svigtet mig! .. Desuden betyder jeg ikke så meget igen! " Svarede jeg, jeg vendte hovedet om mod vinduet. Kiggede ud. " Ved du hvad jeg kan se? " Spurgte jeg og smilede for at opmuntre ham. " Nej, hvad kan du se Nicole? " Spurgte han håbløst. " Jeg kan se.. Jeg kan se.. Håb.. Jeg kan se håb forude! Det som tvivler faldmer, men dem som håber lysser i mørket! " Sagde jeg, jeg lod en tårer trille. Han kunne ikke se det alligevel. " Nicole! Lad være med at græde! " Sagde han. * Hvor vidste han fra at jeg græd? .. Han havde jo ikke ligefrem set mig! Det var jo mørkt og jo vendte jo hovedet imod vinduet og ikke imod ham. * Tænkte jeg undrende. " Jeg græder ikke! " Svarede jeg straks igen. " Jo du gør! Jeg kan hører det på din hæse stemme! " Svarede Diego. Jeg blev stille.. Pludselig standsede bilen og det samme gjorde hestetransporten. Man kunne hører en lille stemme snakke om bla det ene og bla det andet. " Tror du vi skal springe ligesom Carey? " Spurgte jeg. " Måske.. " Svarede Diego. Jeg blev stille. Pludselig åbnede døren til hestetransporten. Alt blev lyst. Jeg klemte mine små øjne sammen, jeg havde jo levet i mørke i snart én til fire timer. Diego der imod havde øjnene helt åbne. Jeg åbnede også øjnene helt, men først da vi kom ud og blev strilet og gjort klar. * Hvor mon vi skal hen?* Tænkte jeg nervøst og lidt bange. Diego stod og svingede med hovedet og piftede rundt med halen, da en flue irriterede ham. Den lille spinkle mand kom frem igen, han rakte en blomst frem hen imod mig og Diego. " Smukt! Ikk? " Sagde han og puttede blomsten i lommen. Han tabte et lommeur. " Nå pyt, det var alligevel også så gammelt det ur! " Sagde han. Diego tog det rundt om sin hals da det hang i en lille kæde af guld. Manden tog noget havre frem lod os græsse lidt ude på en hø mark, men hvad hjælper det når vi ville have græs og ikke tørt hø som alligevel var blevet høstet?.. Vi stod nemlig og søgte efter græs mens vi gik på nogle hårde stumper korn som var blevet sorteret i alle verdens farver. Diego så lidt irriteret ud. " Noget galt Diego? " Spurgte jeg. Diego så på mig. " Ja! Alt er galt! Er det ikke gået op for dig at vi er blevet kidnappet af en illegal smed? Nej vent.. Han er jo ikke engang smed! " Sagde Diego møg irriteret. " Jo Diego det er gået op for mig.. " Svarede jeg tærtne. Den spinkle mand havde samlet havre, majs, hvede, gulderodder og alverdens grøntsager, frugt, mad og hvad ved jeg sammen. Vi fik også en spand med vand til os vær' Den var helt fyldt, men noget tid efter var den tom.. Vi havde jo været mega tørstige og sultne. Pludselig kom der flere og flere hestetransporter. Den spinkle mand trak os til side. Og en masse kønne heste kom frem. Diego var helt væk i en af dem, hun hed. ' Annabel. ' Jeg kunne se på ham at han var mere end lun på hende, nej han var fuldstændig væk i hende. " Øhh.. Diego? " Spurgte jeg. " Nej ikke nu Nicole. Jeg står lige og beundre hende. " Sagde han. " Ej Diego.. Hvad med Carey? " Spurgte jeg straks lidt mere alvorligt. " Carey? Hah! Tror du jeg har noget kørende med Carey? " Spurgte han, men pludselig så han lidt nedtrykt ud. " Ja.. Det troede jeg faktisk.. " Svarede jeg, men han nåede ikke svare på hvad jeg lige havde sagt. For den Spinkle mand hev os op mod en plads hvor der stod på et stort skilt. ' Jubileums marked for dyr. ' Jeg fik et chok, nej værer! Jeg var fuldstændig ude af den! Jeg stejlede. Sparkede ud efter alt og alle, ja ikke mindst den spinkle mand. Men nogle store mænd og mennesker kom hen og trak mig ind mod market. " Hvad har du gang i? " Spurgte Diego. " Hvad jeg har gang i? Hah! Kan du ikke huske hende pigen? Hun kom til marked! Hende der som ville have mig! Hvis jeg kommer ind på marked er jeg solgt! " Vrinskede jeg ophidset og bange. Diegos øjne viste mig at nu var han for alvor ude af den lige som jeg. Han stejlede og kæmpede imod. Men blev stoppet og kom ind på sin plads sammen med mig, inde på marked.. Der var både, kaniner, hamster, katte, hunde, køer, kyllinger, høns, gæs og ikke mindst heste! Den spinkle mand fik os taget hen på en slags stå plads. Han bandt os godt fast. Der kom pludselig mange mennesker, der i blandt en lille familie. Der var en høj mand som smilte, en lille dame som grine. En storebror som var ligeglad med heste og istedet ville hen til spillemaskinerne og vinde, en hund som lige var blevet købt, en pige som.. Åhh nej! En pige som var mere end intresseret i at købe mig. Hendes mor var lige bag hende. " Åhh nej! Du mener ikke vi skal købe den hoppe! " Sagde hun. Men pigen insisterede grovt. " Du sagde jeg måtte købe en hoppe fra marked! Og nu er vi på marked og der står en hoppe som jeg vil købe! " Svarede den lille irriterende pige. Jeg genkendte hende straks. Diego gik i forsvarspotision. Han ville beskytte mig. Men blev hivet tilbage af en høj mand med høj hat og sort kappe. " Ej, han var da skynd! Hvad koster han? Om man kan byde på ham eller? " Spurgte manden. Den lille spinkle mand snakkede i noget tid med manden med den høje hat. Pludselig kunne jeg hører pigens mor sige. " Jaja! " Og så den lille spinkle mand som stod foran pigen og moren og rakte moderen hånden. Og modren tog imod hånden. " Oka, det er simpelthen en aftale i første klasse! Ja, nu er hun solgt hun er deres! " Svarede den lille spinkle mand. Han pejede direkte hen på mig. Jeg var bange. " Diego! Diego! Jeg sagde det jo! Jeg er solgt! " Græd jeg. Jeg vendte hovedet hen for at se Diego en sidste gang, men alt kom som et chok for mig.. Diego, min bedste ven.. Ham jeg elskede.. Han var væk, solgt til manden med den høje hat.. Jeg nåede ikke engang se på ham. Jeg nåede ikke engang fortælle ham, hvad han betød for mig.. Den lille pige tog fat i mig. Begyndte alle at trække mig hen til Heste transporten. Jeg kom stille ind at stå i den. Jeg kunne hører pigen og moderen snakke om det gode køb. De lukkede døren og alt blev igen mørkt. Jeg var ikke alene i heste transporten, ved siden af mig stod der en hingst. Han havde vendt hovedet væk fra mig, jeg tænkte jeg heller ikke burde kigge på ham. Jeg vendte også hovedet væk fra ham. Kiggede ud af vinduet. " Hej Nicole.. " Sagde hingsten. Jeg vendte straks hovedet mod ham, * Kender han mig? * Tænkte jeg straks. Jeg fik hurtigt øje på at der var noget bekendt over ham.. Men lige hvad? .. Pludselig standsede bilen og hestetransporten. Døren blev lukket op og vi gik værd for sig. Han kiggede ikke på mig da vi blev tråkket ind i en fold. Der var mange andre heste. De var lidt ligeglade med os.. Jeg havde hørt en mande stemme inde fra huset. Kiggede derind af et vindue. En mand med akurart samme høje hat, som den mand som havde købt Diego havde. Det gik straks op for mig at den mand var den lille irriterende piges far. " Kan du ikke kende mig mere Nicole? " Spurgte hingsten. Jeg kiggede igen hen på hingsten. " Di.. Diego!! " Svarede jeg. " Jeg troede vi var skilt fra hinanden! " sagde jeg, jeg lagde min hals hen til hans. Jeg følte at jeg endelig var blevet lykkelig igen siden vi tog afsted på dette Eventyr. " Diego.. Jeg elsker dig! " Sagde jeg. " Jeg elsker også dig Nicole! " Svarede han. Næste morgen var jeg straks frisk. Den lille irriterende pige havde været ude at ride sammen med sin veninde. Jeg mødte en hoppe som hed Amber. Hun var ret ligeglad med mig. da vi kom hjem igen fra den galop tur jeg havde været på.. Var Diego spandt fast til hegnet. Der var ikke stød på hegnet heldigvis! Jeg kom ind at stå ved folden. Diego var helt livsløs. Han var nær' døden for han så virkelig så dårlig ud. Som om de havde mishandlet ham.. Det gik hurtigt op for mig at manden med den høje hat havde mishandlet ham mens den lille irriterende pige var med sin veninde ude at ride. " Diego hvad er der sket? " Spurgte jeg og bed rebet over. " Det er lige meget, vi stikker væk her fra! De mishandler.. dræber. I morgen vil de slagte os.. Lave os om til hestekød! " Sagde han. Jeg blev chokeret. * Så onde troede jeg ingen mennesker kunne være * Tænkte jeg for mig selv. " Ja, vi stikker af her fra! " Svarede jeg desperart efter at komme væk, med det samme. Den lille irriterende piges veninde så på Diego enden hun gik hjem. " Stakkels lille fyr.. " Sagde hun for sig selv og åbnede lågen til os. " Stik af! " Råbte hun. Diego og jeg stak sammen af. Den lille pige var også hurtigt væk på sin hest. Vi galoperede og galoperede i mange dage. Diego stoppede. Jeg kiggede tavs på ham. " Hvad nu? " Spurgte jeg. " Jeg må forlade dig nu! " Svarede han. Jeg kiggede uforstående på ham. " Forlade mig? Jamen? hvorfor? " Spurgte jeg, det var ikke helt gået op for mig. " Fordi jeg vil til Meksiko.. Jeg vil hjem til min familie.. Bare rolig! Jeg kommer tilbage til dig efter mit besøg! " Sagde Diego. " Jamen.. Hvordan kan du vide hvor jeg befinder mig på det tidspunkt? " Spurgte jeg. " Jeg følger vinden.. Jeg finder altid dig der hvor vinden blæser.. " Sagde han. En tårer trillede ned af min kind. Jeg lagde mig ind til ham. " Jeg giver dig den her, så vil du altid huske det her vi har været igennem sammen! " Hviskede han i mit øre. " Nej. Smid det væk, det har tilhørt den spinkle mand.. Jeg vil have noget helt andet... Noget som vil betyde meget mere for mig.. " Sagde jeg. Diego så på mig i noget tid. " Hvad er da det? " Spurgte han undrende. " Det er noget jeg ikke kan beskrive. " Sagde jeg stille. Jeg lænte mig forover og der kom det.. Det jeg stadig vil kunne huske.. Et kys.. Diego rødmede lidt, jeg kunne tydeligt se det på ham. " Jeg vil aldrig glemme dig Nicole off Nacademus Nicodemus. Jeg kommer jo snart igen! " Sagde han, og galoperede væk. Men ikke helt væk for han standsede på en bakketop. " Jeg håber da ikke du vil glemme mig! For jeg glemmer heller aldrig dig Diego off Glarmiss Nacs ! " Vrinskede jeg. Han stejlede. " Jeg følger efter vinden, følger efter hvor den blæser.. Jeg kigger efter hvor skyggerne bliver lange. Så finder jeg dig snart igen. " Sagde han. Jeg smilte smirget til ham. Aldrig i hele mit liv havde jeg været så forelsket.. Jeg fløj jo på den lysserrøde sky, i himlen. " Tak for et utroligt Eventyr! " Vrinskede jeg. Jeg kunne atter hører Diegos stemme. " Husk nu Nicole off Nacademus Nicodemus, Eventyret er først lige begyndet.. " Det var det sidste jeg hørte til ham. Diego.. Jeg kom nemlig til en flok ved navn Starlight flokken, jeg er der endu.. Og venter.. Ja, venter på Diego.. Hvis han nogensinde kommer igen? Jeg tvivler, for alt det han sagde med Vinden og de høje skygger betyder jo slet ikke noget.. Jeg tror han er død.. For der er snart gået 3 år, og han skulle jo kun besøge dem i Meksiko.. Men jeg håber da, at jeg ser min ven Diego igen.. For et eller andet sted tror jeg at han er på vej.. På vej til mig.. På vej til et nyt Eventyr.
Denne historie er lavet af Maja g. Evt. Noodle. Til min elskede Cathrine <33'3
|
|
|
Post by surprise on Oct 21, 2006 16:48:16 GMT -5
^^My and my mum^^ ^^Altid på farten^^ ^^Smukh? Eller hva’ Tøzzer?^^ Navn: Naeryo kælenavn: Nery alder: 4 år. (Spørg lige!) køn: Hoppe? HA! Nej sgu da en hingst!! højde: 1,50 eller noget der omkring race: Haflinger Nr: historie: Gæt en gang ? personlighed: Lumsk men frisk en god nok ven men efter som Danger er hans far, har han onde gener i sig der pludselig kan springe ude. Noget af en balade mager. elsker: Hopper? hader: Hingst? god til: Alt,, menner han i hvertfald selv dårlig til: Indet;; Menner han i hvertfald selv Mor: Prinsses of the Sun Far: Faargo King of Danger
|
|
|
Post by surprise on Oct 21, 2006 17:32:13 GMT -5
[Der kommer nok flere ^^ ] Navn: Da-miss of The Black Horse ((Betyder Mørk af sort hest lyder dumt på dansk men)) kælenavn: Som om han ville have et!! alder: Hvad vil du bruge det til? køn: Øhh,, Dargh.. HINGST selvf. højde: Se efter en gang race: Øhh.. Frisian.. Hvad ellers? Nr: historie: Det behøver du ikke hvide personlighed: Han er endelig okay han har bare ikke rigtig nogle følser. Han kan ikke forstå at vis han bider eller spdarker en gør det ondt og på dan anden side gør det ikke ondt på ham om så han havde fåret et stort blod sår og var døden nær ville han ikke selv kunne mærke det? Nogen siger at han var ude for en ulykke og på den måde nærmest blev lam. Han kan heller ikke blive forelsket han hved hverden fjender eller venner. Han er måske en smulle ond men han kan ikke gøre for det han hvaed ikke at det er forkert. elsker: Hmm… Svært at sige eftersom han ingen følser har? hader: (( ^ -> Det samme som oven over)) god til: Ikke at føle dårlig til: at føle?
|
|
|
Post by surprise on Oct 21, 2006 17:45:24 GMT -5
Navn: Orkarino kælenavn: Orka (Bland bedste venner Fjordbolle Dreng) alder: 4 år. (Spør lige!) køn: HINGST!!!!!!!!!!!! højde: Hmm… race: Fjordhest historie: Det ku’ du li’ at hvide hva’ Baby? personlighed: Vis ham ser bag hans lumskhed, frækhed og carme er han en ganske normal sød fyr. Han en smule ond ikke rigtig ond bare en Playboy. Har en utrolig carme og skønt hans knap så skønne udsende kan han sno en hoppe om sin lille finger. Han har et højt tempremang og bliver stik tosset vis andre driller ham med fjordbolle, Så trumler han ind i dem og veldter dem om kuld, men efter lidt trænig er han dog blevet lidt bedere til at styre tempremanget. Elsker en smule balade. elsker: Hopper hader: Mobbere god til: Camere og tæske dårlig til: Hmm..?
|
|
|
Post by surprise on Oct 25, 2006 13:25:58 GMT -5
^^Mig som føl^^ ^^Det så mig^^ Navn: DW Husnah el Jamila Kælenavn: DW hvad i ellers kalder mig. Alder: 4 år (Spør lig’) Køn: Hoppe Højde: Hmm..? Race: Araber blaning Historie: Jeg blev født inde i skoven et sted. Jeg så på min mor og min far min moar er Whisky og min far hed/hedder Dark. Vi havde det godt og jeg elskede dem af hele mit hjerte, min far lærte mig at gå uhh.. jeg savner ham nu men? Ja en dag lå jeg og sov da jeg vågnede igen var min far væk jeg blev noget nervøs for min far fordi min moar virkede bekymrede, Jeg spurgte om far kom igen og hun sagde at det var hun helt sikker på men alligevel var der noget i mig der sagde jeg aldrig skulle se min elskede far. Dagene gik jeg fik en ven der hedder Nearyo, tildsidst var der gåret næsten to år min far var enu ikke kommet hjem. Jeg så en dag min mor med en anden hingst. Fårst blev jeg ked og ville helst løbbe bort, men mod min vilje gik jeg hen og fandt ud af at han var min rigtige far. Jeg var skæbtisk til at starte med, men så blev jeg sikker. Han var sød og dejlig og jeg elsker ham højt nu! Personlighed: Sød og rar, meget venlig. Hun har måske en lille splint af ondskab fordi Danger ER hindes rigtige far. Elsker: Sin mor og sin nu værende far også hindes gamle far som hun er bange for er død og venner Hader: At hindes anden far er væk? Elers indet. Godtil: være smuk på alle måder Dårligtil: Hmm..? det med hingste fortiden. Styres af: Whisper/Sara
|
|
|
Post by noodle on Oct 26, 2006 4:22:09 GMT -5
- Den gang han var sammen med Nicole, ham der rider på ham er hans ejer.. - Diego - Hvordan han rigtig ser ud.. Må i selv finde ud af.. For det her er kun hans skygge, Der er ikke så mange der ser ham fordi de for det meste kun ser hans skygge. Det er deriblandt derfor han hedder Get it Shadow. Navn: Diego Off Glarmiss Nacs kælenavn: Shadow, Get it. - hænger sammen så det blivet til Get it Shadow o.s.v.. alder: 8 køn: Hingst højde: - Se selv.. race: Nr: Eget historie: Læs Nicoles, resten er hemmlig hvad der så end skete med ham.. personlighed: Han roder andre ind i noget dumt, han slippet altid selv ud fra alting. Ødelægger alt er ligeglad med andre og så spiller han for sig selv. HAN ER INGEN PLAYBOY! Han er bare sådan en änderledes person som nemt kan blive kendt bag andre.. elsker: At få andre ind i noget dumt hader: At blive annakendt for ting. god til: At få andre ind i noget dumt, og slippe væk.. Forsvinde og blive kendt på forskellige måder. Af heste. dårlig til: ved ikke? stjernetegn: Det er der ingen der rigtig ved :/ flok: Ingen. billede: Eget
|
|