Navn: Scarlett
Alder: 3
Køn: Hoppe
Race: Araber
Farve: Hvid med sort mule, hæhæh..
Højde: 1.60
Fortid: Blev født en tidlig morgen. Duggen glimtede i græsset. Jeg lå sammen med min min mor.
Jeg åbnede forsigtigt øjnene og kiggede mig undersøgende omkring.
Husker ikke så meget andet fra de første måneder i mit liv.
Min far var den stolte lederhingst. En araber. Min mor var også araber. Og alle de andre hopper og deres føl var arabere. Helt igennem araber det hele.
Bortset fra én. En mustang hoppe. Hun var noget speciel. Grå, nærmest blå.. Hendes øjne var altid matte og livløse. Ingen af os føl kunne li' hende.
De voksne holdt sig også så langt fra hende som muligt. Mystisk.. Men nysgerrig som jeg var listede jeg hen til hende første gang da jeg var omkring et ½ år. Hun så undrende på mig.
Det var ikke tit at folk kom og hilste på hende. Og da slet ikke FØL!! Hun bad mig forsvinde med en hård tone og jeg listede forsigtigt hen til min mor igen.
Hun blev straks mega sur, det samme gjorde min far. Sammen jagede de hoppen ud af flokken. Det var første gang jeg hørte nogen nævne hendes navn.
Magic.. - Okayyy ?? Tænkte jeg..
Så tænkte jeg ikke videre over det. Livet forsatte normalt i et par måneder endnu. Jeg legede med min bedste ven Light og mine to bedstevninder Star & Beauty. Men mest med Light, for ham kunne jeg føle mig tryg sammen med. Star og Beauty var ikke helt til at stole på. De snakkede om mig bag min ryg og var lidt smålede til tider. Men så begyndte det langsomt at blive vinter. Det sneede lidt og sådan.. Jeg syntes nu det var meget spændende. Men hvad syntes jeg ikke var spændende ??
En aften samlede far flokken og fortalte os at det så ud til at blive snestorm så vi måtte hellere komme videre. - Fiint.. Tænkte jeg. Pludselig fik jeg øje på Magic. Hun gemte sig bag to araber hopper.
Men hun skilte sig ud. Jeg sagde ingenting, syntes inderst inde at det var synd at far bare havde jaget hende ud.
I det lange løb kunne jeg egentlig ikke fordrage ham..
Men det stod sådan til at kunne man ikke li' sin far kunne man ikke li' flokken, sig selv eller sit liv.
Så selvfølgelig ELSKEDE jeg min far inderligt. Faktisk var jeg så god til at leve op til den rolle Far´s-pige-der-gi'r-ham-ret-i-alt-og-er-åhhh-så-artig, at jeg var bestemt som den næste førehoppe når min far døde.
Tak far.. Det har jeg li'som aldig bedt om, vel?!
Nå, men nu skulle vi altså flytte flokken. Vandringen begyndte. Vi skulle bare skridte det første kvarter, men så slog vi over i trav. Vi travede og travede, flere føl faldt om af udmattelse, men blev jaget på benene igen.
Da vi så kom til Bjergene og skulle over, skete det frygtelige.
Vi var noget temmelig højt op og var næsten på vej ned ad den anden side, da vi hørte et skingert skrig. Et af føllene hang og dinglede ud over kanten..
Jeg så det langsomt kurer ned ad kanten. Og lande med et bump i kanten af et klippeudspring. Min far tog en omvej og kom efter en time tilbage med det blødende føl i nakkeskindet. Han smed det foran moderen. "Det er very *friendly* person.." Sagde han. "Han overlever ikke.." Jeg viste at det var far der havde gjort det meget værrerer. Han frygtede nemlig føllet. Light.. Min far hamrede den ene hov ned i ansigtet på føllet og skubbede det derefter ud over kanten. Et sidste skrig undslap min bedste ven. Det var da, at hadet til min far begyndte at vokse. Alt hvad han gjorde tog jeg personligt og vendte det og drejede jeg det så jeg kunne se hvor slemt det var. Vi fortsatte. Jeg var helt tom og træt. Tænkte ikke rigtigt.
Lidt efter hørtes min fars 'brøl': #Hvad laver du her, din satans ..?# Jeg vendte mig og så min far stå truende overfor Magic. Han fejede benene væk under hende og sparkede hende hårdt ud over kanten. Så fortsatte vi. Der døede i alt 4 heste på den tur hvis man talte Magic med.
Light, Magic & Star.
Den sidste fandt jeg ikke lige ud af som det første, før jeg ledte efter min mor, da vi holdt pause i en stor klippehule.
"Moar?" Hvinede jeg og søgte videre. Pludselig stod min far over for mig.
"Hun er væk.." Sagde han koldt. Jeg troede min verden skulle styrte i grus. #Det kan du da ikke mene!# Brægede jeg rasende lige op i min fars hoved.
SÅ blev han gal. Han sparkede mig hårdt så jeg gik i knæ.
#JO!# Buldrede han. Jeg fór på benene og styrtede ud ad hulen, ud i kulden. Derefter så jeg ikke min far og de andre i lang tid. Jeg kæmpede mig videre af de snoede bjergstier, og videre gennem skove, dale, enge og mange andre steder jeg ikke kan huske. Efter mange ugers vandring og meget lidt mad holdt jeg en pause i skoven. Der var begyndt at blive lysere, men der var stadig meget mørkt,..
En hingst kom i mod mig. "Hej.." Han smilede. "Hej.." Hviskede jeg hæst. "Hvad laver du her ?" Spurgte han venligt. "Flygter.." Svarede jeg kort og forsøgte at skrabe noget sne væk for at få noget at spise. "Fra hvem ?" Spurgte han. Hans stemme var varm, mild og blød. Jeg kunne godt li' det. "Fra min far.." Hviskede jeg og mærkede tårerne presse. "Hvorfor dog det ? Hvor er din mor ?" "Min mor er væk.." Mumlede jeg. "Og min far er ond. Han har dræbt min bedste og eneste ven.. Og min mor." Forsatte jeg grødet.
"Stakkels dig.." Sagde han medfølende.
Jeg fulgtes med ham et stykke tid. Jeg begyndte langsomt at forelske mig. Den måde han smilede, den måde.. Åhh, jeg var helt vild med ham !! Efter 2 uger nåede vi en stor dal.
Han viste mig lidt rundt.
Da det blev aften lagde vi os sammen og sov. Midt om natten vågnede jeg af stemmer.
"Hvad med hende dér?" Genkendte jeg Spartan´s stemme, ham hingsten jeg var forelsket i.
"Nej, så meget er tøsen ikke værd.." Hørte jeg en dybere mere rå stemme sige.
"Men hende dér, kunne jeg godt gå af med."
"hmmm.." Mumlede Spartan. "Ja, hun ser go' ud! Værsgo'!" Jeg hørte høje protester og en hoppe stemme der hvæsede noget. Så var det væk. Jeg vågnede omgivet af en masse hopper. Jeg forstod ikke en skid. "Hvad ?" Pludselig så jeg en stor hingst stå overfor mig.
"Velkommen!" Han smilede bredt. Men hans stemme var så rolig og selvsikker at jeg begyndte at ryste af skræk. Hingsten hed Play Boy. Utroligt så meget det ramte plet!
Det var nemlig det, det hele gik ud på. Spartan så jeg aldrig igen. Nå, men Play Boy havde denne kæmpe flok af hopper han bare bedækkede og udnyttede total. Jeg var helt ude af den og gemte mig så snart jeg var i brunst. Men en dag blev jeg bedækket. Jeg kunne ikke flygte. 11 måneder senere fødte jeg et lille hingsteføl. Egentlig var jeg ret glad for det. Men det var Play Boy bestemt ikke og begyndte at gennem banke mig og mit føl total. Derefter flygtede jeg.
Efter kun få måneder fandt jeg en flok. Dér blev jeg noget tid og det begyndte at blive vinter igen.
En morgen vågnede jeg mellem nogle buske. Der var ingen nogen steder. Jeg brød sammen. De var flyttet uden mig. Jeg begav mig afsted alene og mødte en dag min kærlighed. En stor flot, sort hingst. Han var bare for dejlig. Men jeg mødte også en anden. Han var nu sød nok, men jeg var stadig total blind af forelskelse i den første hingst som hed Sunny. Vi blev kærester og levede skønt. Men kærligheden døde lidt hos mig og jeg blev i stedet dybt forelsket i ham den anden. Først var vi bare sammen som venner, men det blev mere udfordrende på en måde...
Til sidst overga' jeg mig til ham og blev kæreste med ham, selvom jeg stadig var sammen med Sunny. Det holdt kun 3 uger før Sunny opdagede det. Han gik total amok og jeg forduftede stille. Siden da har jeg levet alene, men så kom jeg til et andet sted (Liv´s side).
Jeg kom ind i en flok, og blev forelsket i en hingst der hed Spirit. Men han blev dræbt af en frieser der hed Dangerous. Istedet kom Dark Mystic. Jeg blev helt anderledes. Han var skøn. Virkelig, virkelig skøn! Vi forelskede os i hinanden, og sådan.. En dag, da jeg var i brunst gik jeg dog en tur og pludselig kom Dangerous. Han voldtog mig, og jeg var med føl. Så begyndte op og ned-turene i mellem mig og Dark Mystic. Til sidst blev jeg fanget af menneskene og folede. Dark Mystic blev også fanget. Jeg var ikke ude i sollys i over en uge og spiste næsten intet. Mit føl kaldte jeg Fiona Frisia. Mærkeligt navn, men det skulle være noget anderledes. Nu er jeg kommet hertil med mit føl, for at starte et nyt liv. - igen..
Personlighed: Frisk og meget charmerende. Elsker at flirte, men holder ikke til det helt store forhold. Kan godt finde på at ha' noget at køre med to hingste på én gang, men ikke så tit. Lidt bitc*het., bagtaler og er ikke til at stole 100% på. Meget tiltrækkende. Sådan er hun ofte. Men Dark Mystic fik helt andre sider frem i hende. Hun er kærlig og sårbar og meget sød.
Navn: Fiona Frisia
Alder: 0 år.
Køn: Hoppe
Race: Halv araber, halv frieser
Farve: Sort.
Fortid: Blev født i en lille boks. Det var mærkeligt..
Ellers kan jeg ikke huske så meget, ud over at mor brød boksen og vi stak af om natten, sammen. Så har vi vandret lidt og er kommet hertil.
Personlighed: Hun er bare et sødt lille føl, lidt bange og meget genert.
Højde som fuldvoksen: 1.60
Klaret
)
<- Shy beauty[/i] - Hoppe 
Sunrise - Hoppe
