Post by quinzy on Sept 2, 2006 13:15:54 GMT -5
Hej!
Det her er min dagbog og her kommer lidt om mig på fransk.
Je m'appelle Maddie
Jai 7 ans
Je h'abitte á Starlight-flokken
Her kommer lidt om mine drømme syn:
*Jeg og resten af flokken galoperer afsted over de frodige enga, der ligger direkte op ad ørkenen. Jeg trækker vejret dybt. Jeg msiler lidt omkring, som altid har jeg 4 hingste i røven. De 4 unge hingste. Jeg smiler til hver ad dem først til Lancelot han er en smuk hingst har altid hvælvet halsen og galoperer kontrolleret. Han er en 'kæmper' eller såkaldt soldat. Han er bare så lækker. Jeg fnyser ophidset og pisker med halen. Jeg kigger så til min anden side der er det Sir Arthur II der løber er søn ef en anden kendt flok leder han er sgu pæn nok galoperer med mulen helt fremme og er meget ilter. Jeg kigger bagud. Men kender ikke rigtig de to andre, mn det intresserer mig heller ikke hvem de er. Jeg galoperer frem og vi bremser alle op.
#MADDIE# kalder min far, flok lederen.
Vi har galoperet længe og jeg skridter op til min far og foran min far står Lord Scandic I, han er ca. på alder med min far. De hilser pænt på hinanden og bag Lord Scandic I skridter en anden kul sort hingst frem.
Min far kigger på mig og giver mig et kys på kinden. Jeg smiler og kigger kort bag ud på Lord Lancelot og Sir Arthur og kigger så på den kulsorte hingst og vores blikke mødes og mit hjerte begynder at hamre som det aldrig har gjort før.
"Maddie det her er Lord Scandic I og Lord Scandic II." siger min far og nikke i mod den mørke og dystre hingst der får mit hjerte til at banke.
Jeg smiler kort til min far, og nikker høfligt mod Lord Scandic I og Lord Scandic II og smiler kækt til Lord Scandic II.
"Maddie, min kære..! begynder far.. "Du er trolovet til Lord Scandic II siden du var helt lille og nu skal i smedes sammen.." forstætter han... "du må forstå det er vigtigt for flokken" siger han.
Jeg nikker fraværende og fanger Lord Scandic II blik, der går noget tid før det går op for mig hvad far snakker om.
*Jeg er hvad til hvem*
Kigger uforstående på far.
Men far kigger kun på Lord Scandic.
"lad os komme igang" siger han så og vores healer hoppe træder frem mellem mig og Lord Scandic II og jeg kan ikke fange hans blik.
Healer hoppen begynder at ævle løs og jeg nikke kun ind imellem da jeg kun tænker på at få fat i Lord Scandic II opmærksomhed.
"jeg erklærer jer hed med for ægte heste" starte hun.. "du må nu kysse hende Lord Scandic II" siger hun.
Jeg smiler stort indvændigt. Jeg mærker pludselig Lord Scandic II bløde mørke mule imod min og han kysser mig. Det hele føles så godt.
Jeg smiler for mig selv
Efter 'brylluppet' stikker mig og Lord Scandic væk ind i skoven. Der er stille længe, mens jeg pisker med halen og mærker at jeg er i brunst. Vi taler ikke sammen og for første gang ved jeg heller ikke hvad jeg skal sige vi skridter bare afsted dybere ind i skoven.
Jeg kigger kun på ham ind imellem og han kigger kun på mig ind imellem. Jeg ved ikke hvad der skal ske nu eller hvor vi egentlig er på vej hen. Vi kommer langt ing og pludselig stopper han op. Han kigger mig i øjenene og jeg smelter fuldstændig.
*han er bare dejlig <''3*
Han begynder at nusse mig og kysse mig på halsen. Jeg smiler og nyder det bare han nusser mig ned om bugen og ned til haleroden. jeg lader halen glide til siden og han nusser mig lidt på siden af halen og pludselig springer han op. Han klemmer sig mega godt fast han presser sig ind i mig.
Først nyder jeg det, men det bliver mere og mere smertefuldt.
"hold op" siger jeg ok højt men han reagerer ikke han presser sig længere op i mig og presser sit hoved mod min hals.
#HOLD OP!# vrinske rjeg så rimelig højt, men det resulterer i at han løfter hovedet og hakker tænderne dybt ind i min hals så lovet begynder at flyde. Men han holder fast og bakker lidt ud og kaster sig ind i mig igen. jeg hviner øjt af smerte, men vi er for langt væk til at de andre kan høre det.
Der går længe sådan og hver gang jeg ør modstand borer han sine tænder et nyt sted ind i min hals så tilsidst er min hals fuldstændig blod sprængt.
Han hopper til sidst ned og slår i galop tilbage mod de andre.
Jeg drætter udmattet om på jorden. Men får kæmpet mig tilbage til de andre. Men Lord Scandic II flok er allerede væk og min far hænger med mulen. jeg skal lige til at fortælle ham hvad der er sket. Men et eller andet siger mig at han ved det..
* flokken tager væk, mine bange anelser om at far ved alt om hvad scandic gjorde ved mig blev større. Jeg gør ikke meget vi rejser bare jeg er meget trist generelt er alle triste. Min far, Lord Lancelot og Sir Arthur er også triste og følger stadig mig. Der går tid og det går op for mig jeg er med føl . Jeg bevery *friendly* personter derfor at konfrontere min far med min viden. Og en dag hvor vi holder pause ved en oase, går jeg det.
"far" siger jeg.
"ja min skat" siger han trist og uden glød.
"jeg er med føl" siger jeg og er ved at græde.
"Jeg ved det" siger han så.
"så du vidste det" siger jeg lidt vredt.. *jeg havde ret han vidste det*
"Ja, profetien sagde at der ville blive fred mellem ørken hestene og araberhestene. når datteren af araberhestenes leder i sit 3 år bliver gift med ørkenhestenes leders søn og der efter bliver bedækket under vold og foler hans barn"
* Samtalen med far very *friendly* persontede brat. Da han blev kaldt væk. Jeg skridter længe rundt uden noget at gøre.
Tiden gå efteråret og vinteren kommer og til sidst kommer foråret også sommeren.
Jeg ligger og foler i græsset, ve'erne er stærke og smerterne er store. Føllet er uønsket, men jeg skal opdrætte det som min far sagde: "Føllet skal ofres til faderen og der vil være fred mellem Ørkenhestene og Araberhestene.
Jeg gik med føllet længe og da der var gået et halvt år tog vi igen afsted til mødestedet. Jeg var nervøs, for jeg holdt jo af det føl nu. det var blevet en lille dreng som var blevet opkaldt efter sin far altså Lord Scandic III
Vi tog afsted og igen stod jeg ansigt til ansigt med ham der for 1½ år siden på det groveste voldtog mig.
Det var en aften ca. ½ år siden det med føllet osv. Flokken galoperer afsted det er en kold vinter aften, flokken må flyttes eftersom at der ikke er mer' føde der hvor vi kommer fra.
vi galoperer afsted, vi kigger os omkring og der bliver hårdt bremset op. Der er en flod forude og den er helt frosset til, vi (bevery *friendly* personter) os for at gå over den og det går godt længe, men pludselig begynder isen at give efter og floden deler sig til små tømmerflåder som floden begynder at tage fat i. Jeg og min far står på en isflage sammen.
Min far og jeg hænger og gynger på den her isflage, imens at vi ser nogen af de andre heste falde i vandet og blive taget af strømmen. Jeg vrinsker iltert til Sir Arthur og Lord Lancelot. Min far kigger på mig. "min pige, vi må redde dig" siger han og springer i det kolde vand og begynder at padle vores isflage ind mod bredden.
Sir Arthur og Lord Lancelot gør det samme.
Min far får os svømmet ind til bredden, jeg var himmelhenrygt.
"der, der far" siger jeg og kigger så ned på far. Han ser frygtelig ud og havde det dårligt han så afkræftet jeg så over på S. Arthut og L. Lancelogt og de så heller ikke for godt ud. Da vi nåede bredden sprang jeg op på bredden.
"kom far kom" siger jeg og prøver at få fat i hans man, han sender mig et sidste kort varmt og lykkeligt blik også forsvinder strømmen med ham. Jeg ser derefter at S. Arthur bliver taget af strømmen og L. Lancelot forsvinder væk.
Den nat mistede jeg mine 2 bedste venner og først og fremmest min far..*
Det er hvad jeg har drømt om min fortid.
Det her er min dagbog og her kommer lidt om mig på fransk.
Je m'appelle Maddie
Jai 7 ans
Je h'abitte á Starlight-flokken
Her kommer lidt om mine drømme syn:
*Jeg og resten af flokken galoperer afsted over de frodige enga, der ligger direkte op ad ørkenen. Jeg trækker vejret dybt. Jeg msiler lidt omkring, som altid har jeg 4 hingste i røven. De 4 unge hingste. Jeg smiler til hver ad dem først til Lancelot han er en smuk hingst har altid hvælvet halsen og galoperer kontrolleret. Han er en 'kæmper' eller såkaldt soldat. Han er bare så lækker. Jeg fnyser ophidset og pisker med halen. Jeg kigger så til min anden side der er det Sir Arthur II der løber er søn ef en anden kendt flok leder han er sgu pæn nok galoperer med mulen helt fremme og er meget ilter. Jeg kigger bagud. Men kender ikke rigtig de to andre, mn det intresserer mig heller ikke hvem de er. Jeg galoperer frem og vi bremser alle op.
#MADDIE# kalder min far, flok lederen.
Vi har galoperet længe og jeg skridter op til min far og foran min far står Lord Scandic I, han er ca. på alder med min far. De hilser pænt på hinanden og bag Lord Scandic I skridter en anden kul sort hingst frem.
Min far kigger på mig og giver mig et kys på kinden. Jeg smiler og kigger kort bag ud på Lord Lancelot og Sir Arthur og kigger så på den kulsorte hingst og vores blikke mødes og mit hjerte begynder at hamre som det aldrig har gjort før.
"Maddie det her er Lord Scandic I og Lord Scandic II." siger min far og nikke i mod den mørke og dystre hingst der får mit hjerte til at banke.
Jeg smiler kort til min far, og nikker høfligt mod Lord Scandic I og Lord Scandic II og smiler kækt til Lord Scandic II.
"Maddie, min kære..! begynder far.. "Du er trolovet til Lord Scandic II siden du var helt lille og nu skal i smedes sammen.." forstætter han... "du må forstå det er vigtigt for flokken" siger han.
Jeg nikker fraværende og fanger Lord Scandic II blik, der går noget tid før det går op for mig hvad far snakker om.
*Jeg er hvad til hvem*
Kigger uforstående på far.
Men far kigger kun på Lord Scandic.
"lad os komme igang" siger han så og vores healer hoppe træder frem mellem mig og Lord Scandic II og jeg kan ikke fange hans blik.
Healer hoppen begynder at ævle løs og jeg nikke kun ind imellem da jeg kun tænker på at få fat i Lord Scandic II opmærksomhed.
"jeg erklærer jer hed med for ægte heste" starte hun.. "du må nu kysse hende Lord Scandic II" siger hun.
Jeg smiler stort indvændigt. Jeg mærker pludselig Lord Scandic II bløde mørke mule imod min og han kysser mig. Det hele føles så godt.
Jeg smiler for mig selv
Efter 'brylluppet' stikker mig og Lord Scandic væk ind i skoven. Der er stille længe, mens jeg pisker med halen og mærker at jeg er i brunst. Vi taler ikke sammen og for første gang ved jeg heller ikke hvad jeg skal sige vi skridter bare afsted dybere ind i skoven.
Jeg kigger kun på ham ind imellem og han kigger kun på mig ind imellem. Jeg ved ikke hvad der skal ske nu eller hvor vi egentlig er på vej hen. Vi kommer langt ing og pludselig stopper han op. Han kigger mig i øjenene og jeg smelter fuldstændig.
*han er bare dejlig <''3*
Han begynder at nusse mig og kysse mig på halsen. Jeg smiler og nyder det bare han nusser mig ned om bugen og ned til haleroden. jeg lader halen glide til siden og han nusser mig lidt på siden af halen og pludselig springer han op. Han klemmer sig mega godt fast han presser sig ind i mig.
Først nyder jeg det, men det bliver mere og mere smertefuldt.
"hold op" siger jeg ok højt men han reagerer ikke han presser sig længere op i mig og presser sit hoved mod min hals.
#HOLD OP!# vrinske rjeg så rimelig højt, men det resulterer i at han løfter hovedet og hakker tænderne dybt ind i min hals så lovet begynder at flyde. Men han holder fast og bakker lidt ud og kaster sig ind i mig igen. jeg hviner øjt af smerte, men vi er for langt væk til at de andre kan høre det.
Der går længe sådan og hver gang jeg ør modstand borer han sine tænder et nyt sted ind i min hals så tilsidst er min hals fuldstændig blod sprængt.
Han hopper til sidst ned og slår i galop tilbage mod de andre.
Jeg drætter udmattet om på jorden. Men får kæmpet mig tilbage til de andre. Men Lord Scandic II flok er allerede væk og min far hænger med mulen. jeg skal lige til at fortælle ham hvad der er sket. Men et eller andet siger mig at han ved det..
* flokken tager væk, mine bange anelser om at far ved alt om hvad scandic gjorde ved mig blev større. Jeg gør ikke meget vi rejser bare jeg er meget trist generelt er alle triste. Min far, Lord Lancelot og Sir Arthur er også triste og følger stadig mig. Der går tid og det går op for mig jeg er med føl . Jeg bevery *friendly* personter derfor at konfrontere min far med min viden. Og en dag hvor vi holder pause ved en oase, går jeg det.
"far" siger jeg.
"ja min skat" siger han trist og uden glød.
"jeg er med føl" siger jeg og er ved at græde.
"Jeg ved det" siger han så.
"så du vidste det" siger jeg lidt vredt.. *jeg havde ret han vidste det*
"Ja, profetien sagde at der ville blive fred mellem ørken hestene og araberhestene. når datteren af araberhestenes leder i sit 3 år bliver gift med ørkenhestenes leders søn og der efter bliver bedækket under vold og foler hans barn"
* Samtalen med far very *friendly* persontede brat. Da han blev kaldt væk. Jeg skridter længe rundt uden noget at gøre.
Tiden gå efteråret og vinteren kommer og til sidst kommer foråret også sommeren.
Jeg ligger og foler i græsset, ve'erne er stærke og smerterne er store. Føllet er uønsket, men jeg skal opdrætte det som min far sagde: "Føllet skal ofres til faderen og der vil være fred mellem Ørkenhestene og Araberhestene.
Jeg gik med føllet længe og da der var gået et halvt år tog vi igen afsted til mødestedet. Jeg var nervøs, for jeg holdt jo af det føl nu. det var blevet en lille dreng som var blevet opkaldt efter sin far altså Lord Scandic III
Vi tog afsted og igen stod jeg ansigt til ansigt med ham der for 1½ år siden på det groveste voldtog mig.
Det var en aften ca. ½ år siden det med føllet osv. Flokken galoperer afsted det er en kold vinter aften, flokken må flyttes eftersom at der ikke er mer' føde der hvor vi kommer fra.
vi galoperer afsted, vi kigger os omkring og der bliver hårdt bremset op. Der er en flod forude og den er helt frosset til, vi (bevery *friendly* personter) os for at gå over den og det går godt længe, men pludselig begynder isen at give efter og floden deler sig til små tømmerflåder som floden begynder at tage fat i. Jeg og min far står på en isflage sammen.
Min far og jeg hænger og gynger på den her isflage, imens at vi ser nogen af de andre heste falde i vandet og blive taget af strømmen. Jeg vrinsker iltert til Sir Arthur og Lord Lancelot. Min far kigger på mig. "min pige, vi må redde dig" siger han og springer i det kolde vand og begynder at padle vores isflage ind mod bredden.
Sir Arthur og Lord Lancelot gør det samme.
Min far får os svømmet ind til bredden, jeg var himmelhenrygt.
"der, der far" siger jeg og kigger så ned på far. Han ser frygtelig ud og havde det dårligt han så afkræftet jeg så over på S. Arthut og L. Lancelogt og de så heller ikke for godt ud. Da vi nåede bredden sprang jeg op på bredden.
"kom far kom" siger jeg og prøver at få fat i hans man, han sender mig et sidste kort varmt og lykkeligt blik også forsvinder strømmen med ham. Jeg ser derefter at S. Arthur bliver taget af strømmen og L. Lancelot forsvinder væk.
Den nat mistede jeg mine 2 bedste venner og først og fremmest min far..*
Det er hvad jeg har drømt om min fortid.
