Sir Cardigan's Dagbog

[quinzy]

Hej!

det her er min dagbog.
Her er der lidt om min fortid/om de flashbacks jeg har haft.

*"og nu kommer Bjarne Pedersen ind på sin hest Sir cardigan" lyder det i højtaleren. Min rytter driver mig frem og rider mig ud på banen. Der er meget stille folk klapper en smugle omkring. Jeg lader mit blik glide hen over tribunerne. Der er mange folk. Min rytter prikker mig lidt med sporerne og driver mig frem jeg slår først i trav også over i en kontrolleret galop med hvælvet hals.
Dommeren nikke kort og vi rider mod det første spring. jeg kommer godt femad og sætter af springet er sgu nok de 160 cm. Jeg ignonorer de forskellige farver og former og koncentrerer mig omspringet. Jeg flyver også over det. Vi rider nu i mod et skarpt sving, jo kommer igennem svinget men får ikke drejet mig godt nok ind på springet. Jeg forsøger at springe men rammer hårdt ind i springet med bringen. Jeg vælter om på siden og derefter ryggen og jeg mærker noget knase under mig...
* Efter stævnet blev jeg trukket ud af banen af stald drengen. han var så sød han passede mig hver dag og red mig også ind imellem. Han trak mig væk og ind i en boks og sadlede mig af. Jeg rystede kraftigt og hørte vred stemmer og blits lys. Jeg var træt, jeg hostede og prustede efter vejret. Stald drengen gik omkring mig, gav mig mit dækken osv på. Mit flotte grønne dækken hvor der med guld stod 'Sir Cardigan'
* jeg blev vanvittig efter stævnet, jeg stod i min boks og blev sværer og sværer at komme til. Jeg stejlede folk ned og nægtede at gå op traileren da jeg skulle hjem fra stævnet. Ikke engang den rare stalddreng kunne komme til mig. Jeg så heletiden hvad der skete og mærkede heletiden det knas under min ryg. da dyrelægen kom, ja dyrelægen. jeg stejlede ham ned og ham fik kranie brud. Mine næsebor var altid udspillede og mine øjne var altid blodsprængte jeg sov aldrig om natten. jeg havde bare mareridt. Det var der de bevery *friendly* personningen.. En kold og disset morgen blev jeg læsset i en lastbil. Jeg kunne se kameraer alle vejne og folk der snakkede. jeg var så søvnig og det nyttede ikke at gøre modstand, da jeg var fuldstændig afkræftet og var så tynd som en pind*

[quinzy]

2 september 2006
kl.: 21:02

Kære dagbog,

Idag er der ikke de store forandringer. jeg er lidt deprimeret over min fortid, men det er jeg ved at komme over.
Jeg er kærester med LD og hun er bare så dejlig og venlig.
Hun er min første kæreste flovt , og det gør også et problem for tør ikke sige det til hende for er bange for hun måske dropper mig.
Ud over det har jeg det fint, jeg er i fin form osv.
Jeg har et dårligt humør, men det er ved at gå over.

M.V.H Sir Cardigan.

[quinzy]

9 september 2006
kl. ?

Kære Dagbog

Idag har jeg endelig fundet LD. Jeg elsker hende så meget, men hun virker mærkelig.
Jeg har haft et mindre sammenbrud, men det er somom at det hele går bedre nu. Jeg er bange for hvad der sker mellem mig og LD.
Jeg føler mig lidt trist, men har det ellers fint.
Jeg er ellers i god stand.

M.V.H Sir Cardigan

[quinzy]

5 november 2006
kl. 21:15

Kære dagbog.

Tja, det sidste tid har jeg brugt på at finde ud af hvem jeg er og hvad der sker for mig. Min fortid bliver mere og mere sløret for mig og jeg ved snart ikke om jeg ønsker at den skal forsvinde, eller om jeg vil holde fast i den som et ar i sjælen. jeg er gået ind til det rene skind og ben og ligner ikke helt den smukke hingst med den blanke pels. Jeg er mere og mere blevet en gammel nedgroet hest, der forsøger at nå toppen, men heletiden bliver slæbt ned igen.

M.V.H Sir Cardigan.