Unkusa of Artaris Arkadnn

[Noodl]

[/img]


^^ Oven over Moar ^^

-------------------------------
Unkusa













Navn: Unkusa of Artaris Arkadnn
kælenavn: Unkusa, Unnie, Sia, Usa og havd hun ellers bliver kaldt
alder: 8 år
køn: hoppe
højde:
race: Mystisk ørken hest
Nr: Eget billed.
historie: Månen stod på sin fulde plas ulvens hylen høres i det fjerne. En sort hoppe Liger i græset og sover da hun pludselig spære øjne op og rejser sig. Hun ser ud over de andre heste og begynder lige så stille liste sig bort hun går mod en stor skov hun ser usikkert til bage på de andre og da hun ser fram igen stor der en anden stor sort hingst, Det er ikke enlille fimenin hingst som ham han må være en friser eller en andalusier. Hun ser skrækslagende på ham og bagger. Hun støder ind i to andre store hingste også Friser eller Andalusier. Hun bliver forskræket og ser tilbage. Ser så fram og står bare hun dire usikert og tripper nervøst hun giver mine til at springe til siden men fortryder og står bare. Hingsten ser nedverdigt på hinde ,,Jaman dog Blue Flower. Hvor skal du dog hen?” spørg han hånligt og ser på hinde. Hun siger ikke noget hun udspiler bare næse bor og vender det hvide ud af øjne. ,,Du ved da jeg ikke kan undvære nogle af mine ’duller’” Siger han og tager et skridt tætere på hinde. Hun vover skæbnen og hakker ud efter ham men forbliver tav, Han når at springe tilbage bliver ikke sur han ler bare og siger ,,Du bliver er smukke!” hans stemme forbliver roglig han puster sig ikke op eller bliver hidsig han står bare stille og roglig. ,,Mine høre før hinde tilbage til de andre” siger han og nikker til hingstene. De skyber hinde tilbage til floken. Hun ligger sig og de stiller sig som vagt ved siden af hinde. Den store hingst stiller sig op på en bagge hvor hans lange man blæser ham om ørene som han stor der ser han god og smuk ud, Men i virkeligheden er han ond! Der går tid hun holder sig vågen men hingstene falder i søvn hun ser mod hingsten han står sovende på baggen. Hun rejser sig forsigtigt og sætter i en lydløs trav ind i skoven. Da hun er noget der ind ser hun engang tilbage og sætter i en stærk golp med tanken om at de ikke kan finde hinde mere. Hun galopre længe og hurtig. Hun fortsætter til den næste dag hun tør ikke stoppe. Så fortsætter ud af skoven. Været er godt og solen skinner. Hjemme i floken er hingsten desperat han tæsker de to hingste der skulle holde øje med hinde ,,I tumber i fæ hoder” skråler han skønnt de er dobel så stæke som ham. ,,Jeg har ikek tid til det her! Jeg har noget nydelse at nå!” siger han tilsidst opgivende og sætter i en trav ned mod hopperne hans ’duller’.
Hun løber ud over den opne mark det er jord og sand indet mad eller vand i sigte kun bag ud mod skoven. Hun galopere og galopere hun kan ikke længere se skoven, men en anden kommer til syne som små prikker. Det er mørkt og hun kan ikke løbe længere hun ligger sig og falder i søvn. Næste morgen vågner hun tidelig hun ser den røde sol stå op. Hun løber det sidste stykke til skoven hun løber der ind og kaster sig over det friske græs fuld af morgen disen. Hun Gumler i sig. Næste dag ligger hun et stykke inde i skoven hun skal fole. Hovedt og forbenene er ude resten kommer nu. Føllet fnyser det miser med øjne og opner dem så. Hoppen pruster venligt til følet og snuser så dens duft ind så hun altid kan kende den. Hun bevery *friendly* personter sig for at blive hun vil ikke byde det lille føl et liv på flugt. Der går tid og føllet kan både stå og løbe, det er sort og det er en hoppe. En dag ser hun røj fra den anden sida af den lange slætte. En flok sorte heste kommer nærmere og nærmere, men hun ser ikke hestene hun ligger sig blot til at sove. Næste dag er hestene kommet hun er ikke hørt dem og heller ikke følet. Den samme sorte hingst skridter hen til hinde. ,,Godmorgen blomst” siger han venligt. Hun rejser hovedt og føllet vågner han vender sig rundt og losser hinde hårdt i hoved hun flyver tilbage. Følet begynder at grad ,,Få ungen til at holde kæft” skriger han hun begynder også selv at små græde hun prøver at tryste følet følet tier stille. ,,Rejs dig!” siger han komanderende. Hun rejser sig hun tør’ ikke andet. Han Kaster sig op på hinde og presser hinde inde han rokker vildt og hårdt. ,,Kom nu!” komandere han igen. Følet begynder at grade igen. ,,Fjern det monstrum” skråler han til de to hingste den ene giver den et hårdt spark så den ligger halvt bevist løs helt stille. Det gør ondt på hinde hun begynder at bløde. Hingsten hoppe af og skridter væk vender sig om og ser på hinde. ,,Du har altid været besværlig blomst kan du ikke bare være lige som de andre hopper der indet tør’? du har altid skulle prøve mine granser af” Siger han og prøver at få hinde til at forstå ,,Men nu skal jeg nok ende dine lidelser” Siger han ondt de to hingste kommer op på siden af ham ,,Ornd hinde!” Komandere han. De trumler mod hinde og tæsker hinde halvt tyil døde. Hun bløder fra øjne fra munden og alle vegne. Alle de sorte heste galopere væk. Hun og føllet ligger. Følet kommer til bevist hed ,,Moar” Grader hun. ,,Drik mit barn mit liv ender snart ud , men du skal leve videre du skal vokse dig stor og stærk og du skal hævne dig på ham der dræbte mig. Siger hun og ligger hoved ned. Føllet drikker og drikker. Flere og flere fluer samler sig om sårene. Hun trækker været ind en sidste gang og så ligger hun dødt på jorden. Det lille føl som ikke engang har fåret et navn ligger hos hinde og grader. Fuld af had til den hingst der ville brade hindes mor. Hun rejser sig har øjne skarbt mod hvor hestene forsvandt hindes tåre er store og hun er fuld af vrade i hele kroppen. Hun stejler sikkert på bene og sætter i en hurtig galop. Hun galopre længe, men hun finder indet. En dag når hun til en menneske lejer det er mørkt men lysende flammer blafre i midten af nogle hytter og nogle ting og sager. Hindes nysgerighed føre hinde der ind, men pludselig styrter nogle to benede ud af hytten og kaster rab efter hinde hun er ikke ret gamle men nogle tusinde kan de vel få for hinde. Hun bliver skubet ind i en ind hegning. Næste dag går menneskerne fram og tilbage der ude og tager alle tingene væk. De pakker sammen for at tage hjem. Alle hestene bliver tyunget op i en stor last bil de står ikke i noget de kommer bare ind i. Det går til hindes tur. De for hinde skubet op i last bilen. Hun står o hænger med hovedt. De køre længe, i en hel uge eller der om kring. Endelig kommer de til en ’Heste handler’ Han byder højt for alle hestene og han får dem de kommer ind i nogle bokse. Der går en dag handleren vil have hestene ud og se igen. Han tager hinde og træker ud han ser på hinde ler små ondt dig kan jeg godt få nogle penge for du skal bare have noget mere respekt! Siger han og griber sin pisk og klasker hind hårdt flere gange sådan bliver det ved i en uge ind til en mand, en kvinde og et barn på ca. 5 år. De køber hinde. Hun kommer ind i en trailer og efter en timme er de ved hindes nye hjem. Hun gik fint ud af tralieren hun hinger tungt med hoved hun begynder at tænke ,,Hvad hedder jeg endelig jeg Ved min mor hed ’Blue Flower of Arkadnn’ men hvad skal jeg hedde?” mennesker ne trækker hinde ind i stalden den er ikke stor men flot. Der er en stald gang på hver side er ser 2 bokse de ar lavet af fint ahorn træ med hjern kanter, der er en låge i den høre side af boksen og i den venstre er træet buet et stykke op hvor det så går fint ned til lågen hegnet er lavt hellem hestene ikke højere end en meter men så er der hjern stolder halvt op til loftet ude på lågen er der et fint guld skil på dem hvor der står nogle navne. Hun kommer ind og ser rundt på skiltene. Der står på den boks ved siden af hinde A-Meera og Aarif Over for hinde står der Pjakkur og på den siste står der A-Meer. Der er ingen heste i lige nu. Kvinden henter noget foder og giver hinde det, der er i for vejen et fint vand system, halm og hø der inde og så en fin grøn madspand hvor fodret kommer i. Hun gumler ivrit i sig og ser lidt usikkert rundt på de nye omgivelser. Pludselig høre hun andre heste. Porten forenden af stald gangen bliver opnet, manden og en flot mørke brun araber hingst kommer ind. De går mod den sidste boks hvor der står A-Meer på Han begynder at gumle han har vist ikke set hinde. Han er våd og vandet fra hans pandelok triller stile ned over hans smukke næse ryg. Hans øjne er store og klare han ser god og stærk ud. Hindes opmærksom hed på ham brydes da en en brun lille hingst kommer ind med manden. Den har ingen aftegn men en pjusket man og ikke støre end hinde men hun kan tydelig se at den ikke er på hindes alder. Den kommer ind i boksen overfor den opdager hinde heller ikke. Manden går ud igen og kommer ind med en rød hoppe med et lille rødt føl med fire høje hvide sokker og en lige blis han er rimelig ny født kan man se men hoppen ser gammel ud. Den røde hoppe har en stjerne i panden som i en streg går lidt ned hun er en hvid kronran på venstre bagben og en lille hvid sok på højre bagben. Hoppen og følet kommer ind ved siden af hinde hoppen opdager hinde ikke men følet skråler ,,AHH!! Vi bliver invaderet af skyggerne!!” Hoppen drejer hoved mod hinde ,,Jammen hej” Siger hun venligt. ,,Jeg er A-Meera hvem er du?” spørg hun så. ,,Jeg er.. jeg er.. jeg er.. øhhmn ja jeg har indet navn?” Hun smiler bare venligt og presentere så føllet ,,Det er mit føl han er næsten en måned han hedder Aarif hvorgammel er duh?” Siger hoppen. ,,Jeg er hmm.. 1år tror jeg” siger hun. Hoppen nikker. De andre heste her ikke opdaget hinde enu. ,,Det er Pjakkur han er en islander hans navn betyder Ivrig og tro mig du vil opdage at det er sandt. Ham der over for mig han hedder A-Meer det er ham der er vores leder Han er stærk og god men lidt blegert.” Siger hun og nikker mod A-Meer. Hun nikker bare og gumler videre. Ser igen rundt på de nye omgivelser hun ser på hoppen, følet og islænderen de er også våde hvilket vel må betyde at det regner uden for. Hun lytter godt efter og bag alt den gumlen høres regnen slå på taget. Hun fjerner blikket over på A-Meer. Hun ser på den lange pande lok der klistre sig til hans pande han lader blikkent løbe ned ad hans korte ryg og op på hans bagbarti ned af den smukke lange hale som er løftet en smule men resten kan hun ikke se for boksen. Hindes blik triller op til hans hoved igen. Da han pludselig står og ser på hinde. Hindes blik kommer stile og roglig der han da hun ser hans øjne er retet mod hinde bliver hun forskreket og fjerner straks bliket men det føltes nu som noget spicelt. Hun ser ned i høet og nipper til det hun ser på ham ud af øjn krogen også han har fjernet blikket og står nu og gumler på høet. Der er stille i noget tid ind til at Pjakkur forøje på hinde ,,Hvem er du?” Spørg han ivrigt. Hun svare ikke gruber bare hen og likker sig med hovedt mod lågen. Mellem to af braderne er der et hul hun kan se over på A-Meer. Hun hved ikke hvad det er men en undelig varm føelse bruser rundt i hendes krob noget hun ikke har oplevet før? Menneskerne slukker lyset og går ind igen. Inde ved menneskerne sidder de hygeligt og diskutere navne ,,Hun skal hedde La Belle of Artaris de andre heder jo os of Artaris” siger kvinden ,,Nej hun skal hede Unkusa of Artaris” siger manden bestemt. Men ude i stalden er det ikke helt så hykelig man kan tydelig høre regnen og pjaske ned uden for og det bulre og skramler der ud ,,Thor er nok sur i dag” Siger Den røde hoppe for sig selv. Hun ser engang mod hopen ser så igennem sit lille gluk hul hen til A-Meer han er lys vågen og holder godt øje. Selv om der er en smule kold holdes hun varm af den brusende flod inden i hinde. Døren går op og to knejter på en 16-17 år trader ind de har hinge røvs bukser og en stor T-Shirt på og en guld gæde om halsen og en sort hue på. De ser rundt ,,Når hvem skal vi tag først af jer” Spørg den ene og knider håndfladerne sammen. Hindes blik bliver rettet mod dem men hun kan ikke se dem rigtig hun rejser sig. De to drenge ser hinde straks ,,Hæj den er da nu! Lad den starte” siger den anden. De griber to piske der ligger på jorden og går så mod boksen opner lågen og går ind. Hun bagger skrek slagende. Og vender rundt så hun står med hoved inde i hjørnet. ,,Lad da være det gør ikke ondt” Ler den første ,,Nej slet ikke” Ler den anden. De begynder at slå hinde hårdt med pisken. Hun velger at prøve at sparke, hun snitter den ene og han bliver sindssyg vrad og flipper ud med pisken. Efter en times tid hvor de bare står og pisker løs på hinde og de andre undtaget A-Meer som ser vradt til og prøver at nappe dem. Så går de. Næste morgen. Kommer manden ud han tager et træk tov og sætter i hindes grime han trækker hinde så ud af den store port. Hun ser ivrig rundt Alt er grønt og græsset er højt der står nogle trærer nogle steder der danner dejlig skygge der er 3 folede alle samen føre op til den store port så der lige er en buge fra stalden til folden på hver fold er der et lille træ halv tag. Hegnet er nogle hvide træ stolber med noget hvindt strøm hegn. Han trækker hinde mod den miterste fold han lukker hinde ud. Hun sætter i en tin trav langs hegnetørene er framme, hoved og hale er fløftet højt. Hun pruster og ser glad ud. Manden ser på hinde og smiler for sig selv han går så ind igen. Hoppen med følet og følet kommer ud på hindes fold nu. Hun stopper så op og tænker lidt ,,Hmm..? Nget siger mig at det her ikke går godt først ser jeg min mor blive genem tæsket, så bliver jeg fanget og ender så i et andet land, hos en mand der tæsker mig, og så de to drenge i går nat?” Hun kikker hen på Hoppen. ,,Hej ” Siger hun. Hoppen ser kærligt på hinde ,,Hej” siger hun. Nu kommer den lille fyr susende med bene højt løftet ,,Løbe løbe løbe..” siger han og fortsætter forbi dem. Endelig kommer A-Meer. Han kommer i en smuk trav han slår lidt med hoved såmanen basker i vinden og pandelokken ryger over til det andet øje. Hun ser på ham hun ser det hele i slogmoutien og høre en sagte hvisken hun falder helt i staver. ,,Hej” Siger en stemme venligt, stolt, modig og stærkt uden for hindes hoved. Da hun pludselig kommer til sig selv ser hun A-Meer stå forand hinde. ,,h-hej” Skynder hun sig at sige, Hun ser op og ned af hans smukke krop, hans smalde men muskuløse bringe, hans vildvoksende man, hans lange pande lok der hinger ned over det ene øje, hans korte krop og hans hvelformet bagbart. ,,Hved hedder du?, Jeg er A-Meer of Artaris” Siger venlig og smiler. ,,Jeg er øhhmn? Øh.. øhh..ja altså.. Øh.. øhmn.. Jeg har indet navn.” Siger hun og røder lidt ser ned i jorden. A-Meer smiler venligt og nikker. Går så over og stiller sig til at græsse. Hun skridter lidt væk og stiller sig også til. Dagene går, Døgne går, ugerne går, Månederne går, og årstiderner går og årne. Hun er nu 3 år og heder nu Unkusa of Artaris og efter som hindes mor hed Blue Flower of Arkadnn Kalder hun sig selv Unkusa of Artaris Arkadnn. Hinde og A-Meer er blevet meget gode venner han er 6 år og hun er 3 år og de er måske lidt mere end det. Barnet er nu 7 år. Alle natterne har de fåret tæsk og da de stod på sommer gras blev de to hopper følet og islænderen skøret om lemne. De står i boksene ved morgen maden. Det starter som en normal dag ind til alle andre heste end hinde bliver lukket ud af kvinden efter noget tid høres en bil med vedhæng ude fra gårdsplads det er manden der er kommet, Kvinden går ham i møde. De er inde i et rum uden for stalden med boksene de kommer så ind i stalden. Manden har en flot men mærkelig blå grime med der er nogle frønser og noget kæde værk? Og et flot tov som starter i en lang sølv keder og ender ud i et blåt rab. Han pner boks døren og trader inde til hinde han klapper hinde blidt på halsen ,,Sådan ja, Dygtig pii.” Hun pruster og sænker hoved. Hun er en høj flot og smuk sort hoppe foruden en lille stjerne i panden. Han ligger grime på hinde og trækker hinde ud på gårdspladsen, hun ser straks på hænget på bilen ,,Jeg vil ikke væk!” Tænker hun, Heste tralierens rampe er slået ned og er klar til brug. Manden trækker hinde lidt rundt og så mod tralieren. Hun bagger kraftigt og hviner lavt. Kvinden binder et rab i den ene side g trækker det rundt om hindeså hun bliver tvunget op. Kvinden sætter bumen på og låser den forsvarligt derefter lukker kvinden rampen. Hun ser lyset forsvinde og hindes håb. Manden går ud af den lille dør og lukker den. Hun ser lyset forsvinde. Hun begynder at små grade ,,Du må ikke grade for en dag bli’r der lys du skal bare sove sødt” nynner hun, hun husker den fra sin barndom et minde fra hindes moar. ,,A-Meer jeg elsker dig” sukker hun da det pludselig giver et ryk i tralieren og så køre de ellers af sted. Hun tænker meget på om det over hoved er normalt liv hun har alle de ulykker der er sket hinde? Til sidst falder hun i søvn hun må have sovet længe for da tralieren stopper og hun kommer ud er det sent aften. Manden holder i hinde. Hun står nu til andsigt til andsigt med en høj mand i ført noget en ternet skjorte et stort beldte og nogle cowboy bukser på med noget skin over med frønser påhan har hår til skulderene det er noget små bølget han har et stift over skæk og nogle brade øjn bryn hans blik kan lige skimtes bag en bages cowboy hat han har et halm strå i munden. Han går lidt rundt og ser hinde godt an. ,,Ja hun bliver ikke nem at tilride men med mit indtelegens skal det nok gå!” Siger han overbevist ,,Pengene? Det bliver 2.000,-” siger han så, Manden trækker nogle sædler der ser ugyldige op ad lomen og rekker ham dem Han tager jurtigt pengene og stopper dem ned i lommen hn for et smøret grin på læben som de ikke op dager. Han tager så i hinde, manden og kvinden køre så igen. Han klapper hinde på halsen ,,Kom så sviske nu skal du have noget mad” siger han venligt og smiler. Hun følger med ham mod stalden. Han lukker hinde ind i en stor boks ikke lige som der hjemme men hun kan klare det. Han kommer med et stort bære mad og to gullerøder og giver hinde det ,,Jeg kan godt lide ham” Tænker hun tilfrds men slipper ikke tanken om sin elskede ’A-Meer’.
Næste Dag – Han kommer ud tidelig om morgen et par min. Efter halen har galet. Han har et bære foder med ,,Ingen gullerøder du skal jo ikke være forspist inden træningen begynder” ler han venligt og giver hinde maden. Hun gumler i sig. Da hun er ferdig ligger han grime på og trækker hinde hen på en strigler plads. Tager en børste og begynder at masere snavs ud af hindes pels. Tilsidst er hindes pels blank og sine smukker end nogen sinde før hun har fåret en smuk kort ryg og et velformet bagbarti Hindes man og hale er hel ret igenem. Han rosser hinde og rekker hinde en gulle rød. Han Tager hinde så ind i et stort ride hus. Han ligger en gjord på hun for noget på hoved med en lang lige stang ind i munden. Hun gumler iriteret(Hovedtøj uden tøjler) han tager to mindre store og sætter i hverside af bidet han spender dem ned under til gjorden så hindes hoved tvinges ned. Han tager to lange snore sætter en i den ene side af binden trækker den om bagbarten og ind i en ring på gjorden den anden snor sætter han så i den anden side af stangen. Han lysner detr bagerste snor og rykker så i den så hun for et smel på bagdelen. Hun sætter i en fin og for nem trav rundt i cirklen han siger nogle rosende ord. Til at starte med forstår hun ikke helt at hindes hoved er spent ned så stramt og hun bliver hurtig trat af det så hun tager hoved langt ned så hun går til bidet Han stopper hinde klapper hinde og roser hinde godt.,,Dygtig rigtig flot” siger han. Hun opdager på den måde hurtigt at det er godt at søge der ned. Han for hinde i galop hun kommer i en perfækt smuk galop hvor hun søger perfækt ned ikke folangt! Han rosser hinde og skifter til den anden voldte, Hun føler sig mere og mere velkommen. Han trækker hinde bagefter ind til strigler pladserne og for hinde strukket ud efter han har taget gjorden og alt det andet af, derefter strigler han hinde og giver hinde grime på igen. Han trækker hinde mod en lille fold den er ikke så stor fodi så kan hesten ikke løbe så langt vis den er svær at fange. Han tager tovet af og lad hinde løbe. Han smiler tilfreds og går ind med et småligt grin. Næste dag tager han hinde ind han er ikke sød som han var. Han smider en sadel op huden at have striglet og giver hinde hoved tøj på derefter træker han hinde ud på ride banen med heftige skridt. Han lukker ledet og svinger sig op og bore nogle stjerne spore ind i hinde. Hun bugger og stejler springer rundt af smærte men jo mere hun gør bore han sporene mere ind i hinde og til sidst kan hun mærke at han springer hul på huden. Det begynder at bløde, Det bløder ned over hindes mave ned om bene. Hun stopper straks og begynder at grade af smærte. Han bliver bare ved med at bore dem ind i hinde længere og længere ind i hinde. Han fhiver dem så, hurtigt ud og lige pludselig klasker han dem ind igen det begynder at bløde mere g hun går fram. Han sider med sporene boret godt ind i købet på hinde, Hun hvad ikke hvad hun skal gøre lige meget hvad hun gør lader han sporende sede. Han spaker igen til og hun sætter i trav og hvælver halsen og skyder rygen alt det han lærte hinde i går og endelig fjerner han sporene fra hinde. De for radet på en hård måde.Bagefter trækker han hinde ind og tager sine spore af og skylder dem for alt blodet ,,Du behøvede ikke at bløde så meget” siger han ganske normal. Han smider så spornde fra si og går hen til hinde han prikker en finger ind i såret hiver den så ud med et ryk. Ser på den nu blodige finger og studere den godt. Han tøre så blodet af i bugserne og tager i tøjlerne. Stille hinde ind i en lille mørk boks hvor hun ikke kan vende sig(Han har bagget hinde ind!). Sådan fortsætter det dag ud og dag ind. En dag kommer han ud han ordener spor sårne og giver hinde en masse mad. ,,Så Piie så skal vi have gjort dig i stand i den her sidste uge” Siger han. Hun når at komme sig godt på ugen. Om søndagen kommer manden og kvinden de betaler ham og køre hjem med hinde. Hun kommer ud på Folden hun kommer ud på en hvor kun A-Meer er hun løber hen til ham og kaster sig i favnen på ham. Han ser på hinde og smiler ,,Hvor har jeg savnet dig!” siger han ,,for jeg har altid af lyst til..” siger han ondt og kaster sig op på hinde. Hun bliver bange og nervøst ser pludselig sin mors død hvordan de vltog hinde. ,,Hop af! Hop af! Lad mig være!” skriger hun. Man han er lige glad han jager sig in og ud af hinde. Han bliver ved og ved hhan sved og er trat men nydelsen vil ikke stoppe så han bliver ved og ved helt ind til den næste dag hvor de begge styrter om. Alt bliver sort de næste dage og uden hun ved af det er hun fri.
Personlighed: Stille og hemeligheds fuld. Hun har oplevet nogle grimme ting så er meget stille om sin for tid.
elsker: Venner ?!
hader: Mage ting!
god til: Tie stille.
dårlig til: Snarke om sin fortid.
stjernetegn:


Styrke:
Hurtighed:
Udholdenhed:
Modighed:
Intilligens: